- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
111

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111
og udødelige Bedrifter ved Forestillingen om hans For
fædres store Navn, men dette er saa usandsynligt i For
hold til hans hele øvrige Optræden, at man snarest der
ved kommer til at tænke paa, om det Hele ikke skulde
være en Løgn, Don Juan selv har opspundet. Hans
Adfærd er ikke meget ridderlig, man seer ham ikke med
Kaarden i Haanden at bane sig Vei gjennem Livets
Vanskeligheder, han uddeler Ørefigen snart til den Ene,
snart til den Anden, ja han kommer saagodtsom op at
slaaes med den ene Piges Forlovede. Hvis altsaa Mo
lieres Don Juan virkelig er en Ridder, saa veed Digte
ren ypperlig at bringe os til at glemme det, og stræber
derfor at lade os see en Slagsbroder, en almindelig Ud
haler, der ikke er bange for at slaaes paa Næverne.
Den, som har havt nogen Leilighed til at gjøre hvad
man kalder en Udhaler til Gjenstand for sin lagltagelse.
han vil ogsaa vide, at den Gasse af Mennesker har en
stor Forkjærlighed for Søen, og han vil derfor og tinde
det ganske i sin Orden, at Don Juan har faaet Øie paa
et Par Skjørter og nu strax skal efter dem ud i en Baad
paa Katlebodstrand, et Søndagseventyr paa Søen, samt
at Baaden kantrer. Don Juan og Sganarel er nær
ved at sætte Livet til og reddes langt om længe af
Pedro og den lange Lue as, der først har væddet, om
det virkelig er Mennesker eller en Steen, et Væddemaal,
der koster Lucas 1 Mk. 8 Sk., hvilket næsten er for
meget for Lucas og for Don Juan. Naar man nu finder
det ganske i sin Orden, saa bliver Indtrykket et Øieblik
forstyrret, idet man faaer at vide, at Don Juan tillige
er en Karl, der har forført Elvira, myrdet Comman
danten o. s. v., Noget man finder høist urimelig! og
som man atter maa forklare som en Løgn for at bringe
Harmoni tilveie. Skal Sganarel give os en Forestil
ling om den Lidenskab, der raser i Don Juan, saa er
hans Udtryk saa travesteret, at man umulig kan bare
sig for at lee; saaledes nåar Sganarel siger til Gus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free