- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
130

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130
Element, det Continueerlige kan, da det kun er Idee
association, udtværes saa længe det skal være. Derfor
er Ouverturen ofte en farlig Fristelse for underordnede
Componister; de forledes nemlig let til at plagiere sig selv.
stjæle af deres egen Lomme, Noget, der virker meget
forstyrrende. Medens det saaledes er klart, at Ouver
turen ikke skal indeholde det Samme som Operaen,
saa skal den naturligviis heller ikke indeholde noget
absolut Andet. Den skal nemlig indeholde det. Samme
som Stykket, men paa en anden Maade, den skal inde
holde det centralt og med det Centrales hele Magt gribe
Tilhøreren.
I denne Henseende er og bliver den altid beundrede
Ouverture til Don Juan et fuldendt Mesterværk, saa
dersom der intet andet Beviis kunde føres for Don Juans
Classicitet, saa vilde det være tilstrækkeligt at udhæve
dette Ene, det Utænkelige i, at Den, der havde det
Centrale, ikke ogsaa skulde have det Peripheriske.
Denne Ouverture er intet Mellemhverandre af Themaer,
den er ikke labyrinthisk gjennemslynget af Ideeasso
eiationer, den er concis, bestemt, stærkt bygget, og
fremfor Alt, den er imprægneret af hele Operaens Væsen.
Den er kraftig som en Guds Tanke, bevæget som en
Verdens Liv, rystende i sin Alvor, zittrende i sin Lyst,
knusende i sin forfærdelige Vrede, beaandende i sin
livslystne Glæde, den er huul i sin Straffedom, hvinende
i sin Lyst, den er langsom høitidelig i sin imponerende
Værdighed, den er bevæget, flagrende, dandsende i sin
Fryd. Og dette har den ikke opnaaet ved at blodsuge
Operaen, den er tværtimod i Forhold til denne en Pro
pheti. I Ouverturen udfolder Musiken hele sit Omfang,
med et Par mæglige Vingeslag oversvæver den ligesom
sig selv, oversvæver det Sted, hvor den vil dale ned.
Den er en Kamp, men Kamp i Luftens høiere Regioner.
Den, der efter at have gjort et noiere Bekjendtskab med
Operaen, hører Ouverturen, ham vil det maaskee fore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free