- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
131

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

131
komme, som om han var trængt frem til det skjulte
Værksted, hvor de Kræfter, han i Stykket har lært at
kjende, urkraftigt røre sig, hvor de af al Magt bryde sig
mod hverandre. Dog, Striden er for ulige, den ene
Magt er allerede før Slaget Seierherre, den ffygter og
undviger, men denne Flugt er netop dens Lidenskab,
dens brændende Uro i dens korte Livsglæde, den jagende
Puls i dens lidenskabelige Hede. Herved sætter den
den anden Magt i Bevægelse og river den hen med sig.
Denne, der først viste sig som saa urokkelig sikker, at
den næsten var übevægelig, maa nu afsted, og snart
bliver Bevægelsen saa hurtig, at det synes en virkelig
Strid. Nærmere at udføre dette lader sig ikke gjøre;
her gjælder det at høre Musiken, thi Striden er ikke en
Ordstrid men en elementarisk Rasen. Kun maa jeg
gjøre opmærksom paa, hvad der tidligere blev udviklet,
at Operaens Interesse er Don Juan, ikke Don Juan og
Commandanten; dette viser sig alt i Ouverturen. Med
Flid synes Mozart at have anlagt det saaledes, at hiin
dybe Røst, der lyder i Begyndelsen, efterhaanden bliver
svagere og svagere, taber næsten ligesom sin maje
stætiske Holdning, maa ile for at kunne følge den dæ
moniske Hasten, der undviger den, og dog næsten faaer
Magt til at nedværdige den ved at rive den hen til et
Væddeløb i Øieblikkets Korthed. Derved dannes Over
gangen mere og mere til selve Stykket. Som en Følge
deraf maa man tænke sig Finalen i et nært Forhold til
den første Deel af Ouverturen. I Finalen er Alvoren
igjen kommen til sig selv, medens det i Ouverturens
Fortgang var, som om den var ude af sig selv; nu er
der ikke Spørgsmaal om at løbe omkaps med Lysten,
Alvoren kommer igjen og har derved bortskaaret enhver
Udvei til et nyt Væddeløb.
Ouverturen bliver derfor, medens den i een For
stand er selvstændig, i en anden Forstand at ansee for et
Tilløb til Operaen. Dette har jeg i det Foregaaende søgt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free