Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dersom En vilde sige: det Tragiske bliver dog
altid det Tragiske, saa vilde jeg ikke have saa meget
at erindre derimod, forsaavidt som dog enhver historisk
Udvikling bestandig ligger indenfor Begrebets Omfang.
Under den Forudsætning nemlig, at der skulde være
Mening i hans Ord, og det to Gange forekommende Ord:
Tragisk, ikke skulde antages at danne det betydningsløse
Parenthes-Tegn om et indholdsløst Intet, maatte hans
Mening vel være denne, at Begrebets Indhold ikke
dethroniserede Begrebet, men berigede det. Paa den
anden Side er det neppe undgaaet nogen lagttagers Op
mærksomhed, hvad det læsende og theaterbesøgende
Publikum allerede troer sig i hjemlet Besiddelse af som
sit Aktie-Udbytte af de Kunsterfarnes Bestræbelser, at
der er en væsentlig Forskjel mellem den antike og den
moderne Tragedie. Vilde nu En atter her gjøre For
skjellen absolut gjældende, ved Hjælp af den først
lumskelig og siden maaskee med Magt trænge sig ind
mellem det Antik- og Moderne-Tragiske, saa vilde hans
Adfærd være ikke mindre urimelig end hiin Førstes, idet
han vilde, at det Fodfæste, der var ham selv nødvendig!,
var det Tragiske selv, og at dette atter var saa langt
fra at kunne ad,skille, at det netop forbandt det antike
og det moderne Tragiske. Advarende mod enhver saa
dan eensidig Bestræbelse for at adskille maa det ogsaa
være, at Æsthetikerne endnu hestandigt vende tilbage til
de af Aristoteles opstillede Bestemmelser af og For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
