Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Almene, Den som nu med psychologisk Interesse har
paaagtet, hvor forskjellig! Det er, der i enhver Levealder
vækker Latter, han vil let overbevise sig om, at den
uforanderlige Fordring til Comedien, at den skal vække
Latter, i sig selv indeholder en høi Grad af Foranderlig
hed i Forhold til den forskjellige Verdensbevidstheds
Forestilling om det Latterlige, uden at dog Forskjellig
heden er saa diffus, at det dertil svarende Udtryk i de
somatiske Funktioner vilde være, at Latteren yttrede sig
ved Graad. Saaledes nu ogsaa med det Tragiske.
Det, som nu nærmest skal udgjøre Indholdet af
denne lille Undersøgelse, er ikke saa meget Forholdet
mellem det antike og det moderne Tragiske, som den
skal være et Forsøg paa at vise, hvorledes det for det
antike Tragiske Eiendommelige lader sig optage indenfor
det moderne Tragiske, saaledes, at det sande Tragiske
heri vil komme tilsyne. Men hvor meget jeg end skal
bestræbe mig for, at det maa komme tilsyne, saa skal
jeg doa: afholde mig fra enhver Propheti om, at det er
det, Tiden fordrer, saa dets Tilsyneladelse bliver aldeles
uden Følg<£ og det saa meget mere, som hele Tiden
mere arbeider hen til det Comiske. Tilværelsen er i
den Grad undermineret af Subjekternes Tvivl, Isolationen
tager bestandig! mere og mere Overhaand, Noget, man
bedst kan forvisse sig om, nåar man giver Agt paa de
mangfoldige sociale Bestræbelser. Disse bevise nemlig
ligesaa meget derved Tidens isolerede Stræben, at de
søge at modvirke den, som derved, at de paa en ufor
nuftig Maade søge at modarbeide den. Det Isolerede
ligger bestandig! i at gjøre sig gjældende som Numerus;
nåar En vil gjøre sig gjældende som een, saa er dette
en Isolation; deri vilde vel alle Venner af Associationer
give mig Ret, uden derfor at kunne eller at ville indsee,
at det er aldeles den samme Isolation, nåar Hundrede
ville gjøre sig gjældende ene og alene som Hundrede.
Tallet er altid ligegyldigt mod sig selv, og det er aldeles
Enten—Eller. I. 5. Udg. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
