- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
148

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148
antike Tragedie har derfor ei heller udviklet Dialogen
til den Grad af udtømmende Reflexion, at Alt gaaer op
deri ; den har i Monologen og Choret egentlig de discrete
Momenter til Dialogen. Hvad enten nemlig Choret mere
nærmer sig til den episke Substantialitet eller til det
lyriske Sving, saa angiver det dog ligesom det Mere,
der ikke vil gaae op i Individualiteten ; Monologen er
igjen mere den lyriske Concentration og har det Mere,
der ikke vil gaae op i Handling og Situation. Handlin
gen selv har i den antike Tragedie et episk Moment i
sig, den er ligesaa meget Begivenhed som Handling.
Dette ligger nu naturligviis deri, at den gamle Verden
ikke havde Subjektiviteten reflekteret i sig. Om end
Individet rørte sig frit, saa hvilede det dog i substan
tielle Bestemmelser, i Stat, Familie, i Skjæbnen. Denne
substantielle Bestemmelse er det egentlige Skjæbnesvangre
i den græske Tragedie og dens egentlige Eiendommelig
hed. Heltens Undergang er derfor ikke en Følge blot
af hans Handling, men er en Liden tillige, hvorimod i
den nyere Tragedie Heltens Undergang egentlig ikke er
Liden, men er Gjerning. I den nyere Tid er derfor
egentlig Situation og Charakteer det Fremherskende.
Den tragiske Helt er subjektiv reflekteret i sig, og
denne Reflexion har ikke blot reflekteret ham ud af
ethvert umiddelbart Forhold til Stat, Slægt, Skjæbne,
men ofte endog reflekteret ham ud af hans eget fore
gaaende Liv. Det, der beskjæftiger os, er et vist be
stemt Moment af hans Liv som hans egen Gjerning.
Paa Grund heraf lader det Tragiske sig udtømme i
Situation og Replik, fordi der overhovedet intet Umiddel
bart mere er blevet tilbage. Den moderne Tragedie har
derfor ingen episk Forgrund, intet episk Efterladenskab.
Helten staaer og falder aldeles paa sine egne Gjerninger.
Det her nu kort men tilstrækkeligl Udviklede vil
have sin Betydning til at oplyse en Differents mellem
den ældre og nyere Tragedie, som jeg anseer at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free