- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
150

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150
forhold havde indvirket saa forstyrrende paa, at disse
Indtryk voldte hans Undergang, saa vilde Sligt slet ikke
tiltale Nutiden, og det naturligviis ikke fordi det var
slet behandlet, thi jeg har jo Lov at tænke mig det ud
mærket behandlet, men fordi Tiden anlægger en anden
Maalestok. Den vil ikke vide af slige Kjærlingerier,
den gjør uden videre Individet ansvarlig! for dets Liv.
Gaaer altsaa Individet under, saa er dette ikke tragisk,
men det er slet. Man skulde nu troe, at det maatte
være et Kongerige af Guder, den Slægt, hvori ogsaa jeg
har den Ære at leve. Imidlertid er det ingenlunde saa;
den Kraftfuldhed, det Mod, der saaledes vil være sin
egen Lykkes Skaber, ja sin egen Skaber, er en Illusion,
og idet Tiden taber det Tragiske, vinder den Fortviv
lelsen. Der ligger en Veemod og en Lægedom i det
Tragiske, som man i Sandhed ikke skal forsmaae, og
idet man paa den overnaturlige Maade, som vor Tid
forsøger det, vil vinde sig selv, taber man sig selv, og
man bliver comisk. Ethvert Individ, hvor oprindeligl
det er, er dog Guds, sin Tids, sit Folks, sin Families,
sine Venners Barn, først heri har det sin Sandhed; vil
det i hele denne sin Relativitet være det Absolute, saa
bliver det latterligt. Man finder undertiden i Sprogene
et Ord, der ofte brug! paa Grund af Construktionen i
en bestemt Casus, tilsidst ender med at blive, om man
saa vil, selvstændiggjort som Adverbium i denne Casus;
et saadant Ord har nu for den Sagkyndige eengang for
alle et Tryk og en Skavank, som det aldrig forvinder ;
vilde det nu desuaglet gjøre Fordring paa at være et
Substantiv og nu forlange at bøies gjennem alle fem
Casus, saa vilde det være ægte comisk. Saaledes gaaer
det ogsaa med Individet, nåar det, maaskee vanskeligt
nok, hentet frem af Tidens Modersliv, vil i denne uhyre
Relativitet være absolut. Opgiver det derimod denne
Fordring, vil det være relativt, saa har det co ipso det
Tragiske, selv om det var det lykkeligste Individ, ja jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free