- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
159

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159
Produktivitet. Lader os da betegne vor Tendents som
Forsøg i den fragmentariske Stræben eller i den Kunst
at skrive efterladte Papirer. Et fuldstændigt fuldført
Arbeide staaer i intet Forhold til den diglende Person
lighed; ved efterladte Papirer føler man bestandig! paa
Grund af det Afbrudte, Desultoriske, en Trang til at
digle Personligheden med. Efterladte Papirer ere som
en Ruin, og hvilket Tilholdssted kunde være naturligere
for Begravne? Kunsten er nu, kunstnerisk at frembringe
den samme Virkning, den samme Skjødesløshed og Til
fældighed, den samme anakoluthiske Tankegang, Kunsten
er, at frembringe en Nydelse, der aldrig bliver præsentisk,
men altid har et Moment af den forbigangne Tid i sig,
saa at den er nærværende i den forbigangne Tid. Dette
udtrykkes allerede i det Ord: etterladt. I en vis For
stand er jo Alt, hvad en Digter har frembragt, etterladt;
men det fuldendt Udførte kunde man aldrig falde paa at
kalde et etterladt Arbeide, om det end havcle den til
feldige Egenskab, at det ikke var udgivet i hans levende
Live. Ogsaa dette antagei- jeg er en Egenskab ved al
menneskelig Frembringelse i dens Sandhed, saaledes som
vi have opfattet den, at den er Etterladenskab, at det
ikke er Menneskene torundt st leve i Gudernes evige
Beskuelse. Efterladenskab vil jeg altsaa kalde, hvad
der frembringes iblandt os, det vil sige kunstnerisk Efter
ladenskab; Efterladenhed, Indolents, vil jeg kalde den
Genialitet, vi sætte Priis paa; vis inertiæ den Naturlov,
vi tilbede. Hermed haver jeg nu etterkommet vore hel
lige Skikke og Vedtægter.
Saa træder da nærmere til mig, kjære SvpnctQcwr/QM
utvoi, slutter Eder om mig, idet jeg skikker min tragiske
Heltinde ud i Verden, idet jeg giver Sorgens Datter i
Udstyr Smertens Medgift. Hun er mit Værk, men dog
er hendes Omrids saa übestemt, hendes Skikkelse saa
nebuløs, at Enhver af Eder kan forliebe sig i hende og
vil kunne elske hende paa sin Maade. Hun er min Skab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free