Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Reflexionen er vaagnet, saa vil den ikke reflektere hende
ud af Sorgen, men ind i den, den vil i ethvert Øieblik
forvandle Sorgen for hende til Smerte.
Labdakos’s Slægt er altsaa Gjenstand for de vrede
Guders Forbittrelse, Oedip har dræbt Sphinx, befriet
Theben, Oedip har myrdet sin Fader, æglet sin Moder,
og Antigone er Frugten af dette Ægleskab. Saaledes
i den græske Tragedie. Her afviger jeg. Alt forholder
sig hos mig ligesaa, og dog er Alt anderledes. At han
har dræbt Sphinx og befriet Theben, det er Alle bekjendt,
og Oedip lever hædret og beundret, lykkelig i sit Ægle
skab med Jo kas te. Det Øvrige er skjult for Menne
skenes Øine, og ingen Anelse har nogensinde kaldet
denne rædsomme Drøm til Virkelighed. Kun Antigone
veed det. Hvorledes hun har faaet det at vide, ligger
udenfor den tragiske Interesse, og Enhver kan i den
Henseende overlade sig til sin egen Combination. I en
tidlig Alder, før hun endnu var fuldkommen udviklet,
have dunkle Hentydninger paa denne rædsomme Hemme
lighed momentviis grebet hendes Sjæl, indtil Visheden
med eet Slag kaster hende i Angstens Arme. Her har
jeg nu strax en Bestemmelse af det moderne Tragiske.
Angst er nemlig en Reflexion og er forsaavidt væsentlig
forskjellig fra Sorg. Angst er det Organ, hvorved Sub
jektet tilegner sig Sorgen og assimilerer sig den. Angst
er den Bevægelses Kraft, ved hvilken Sorgen borer sig
ind i Ens Hjerte. Men Bevægelsen er ikke hurtig som
Pilens, den er successiv, den er ikke een Gang for alle,
men den vorder bestandig. Som et lidenskabeligt erotisk
Øiekast attraaer sin Gjenstand, saaledes seer Angsten
paa Sorgen for at attraae den. Som et stille ufor
krænkeligl Kjærligheds-Blik sysler med den elskede Gjen
stand, saaledes er Angsten Selvbeskjæftigelse med Sorgen.
Men Angsten har et Moment mere i sig, som gjør, at
den endnu stærkere holder fast ved sin Gjenstand, thi
den baade elsker og frygter den. Angst har en dobbelt
Enten-Eller. I. 5. Udg. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
