- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
162

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162
Funktion, deels er den den opdagende Bevægelse, der
bestandig berører og ved denne Tasten opdager Sorgen,
idet den gaaer rundt om Sorgen. Eller Angsten er
pludselig, sætter i et eneste Nu hele Sorgen, dog saa
ledes, at dette Nu øieblikkeligt opløser sig i Succession.
Angst i denne Betydning er en ægte tragisk Bestemmelse,
og det gamle Ord: quem deus vult perdere, primum
dementat, lader sig her ret med Sandhed anvende. At
Angst er en Reflexions-Bestemmelse, det viser Sproget
selv; thi jeg siger altid: at ængstes for Noget, hvorved
jeg adskiller Angsten fra det, hvorfor jeg ængstes, og
jeg kan aldrig bruge Angst i objektiv Forstand, medens
jeg derimod, nåar jeg siger: min Sorg, ligesaa meget
kan udtrykke det, jeg sørger over, som min Sørgen
derover. Dertil kommer, at Angst altid i sig indeholder
en Reflexion paa Tid, thi jeg kan ikke ængstes over det
Nærværende, men kun for det Forbigangne eller Tilkom
mende; men det Forbigangne og det Tilkommende, saa
ledes holdte imod hinanden, at det Præsentiske for
svinder, er Reflexions-Bestemmelser. Den græske Sorg
derimod er, som hele det græske Liv, præsentisk, og
derfor Sorgen dybere men Smerten mindre. Angsten
hører derfor væsentlig med til det Tragiske. Derfor er
Hamlet saa tragisk, fordi han aner Moderens Forbrydelse.
Robert le diable spørger, hvoraf det dog kunde komme,
at han gjør saa meget Ondt. Høgne, hvem Moderen
havde avlet med en Trold, kommer tilfældigviis til at see
sit Billede i Våndet og spørger nu Moderen, hvorfra hans
Legeme har faaet en saadan Form.
Forskjellen er nu let iøinefaldende. I den græske
Tragedie beskjæftiger Antigone sig slet ikke med
Faderens ulykkelige Skjæbne. Denne hviler som en
uigjennemtrængelig Sorg over den hele Slægt, Antigone
lever hen sorgløs som enhver anden ung græsk Pige, ja
Choret beklager hende, da hendes Død er bestemt, fordi
hun i en saa ung Alder skal forlade dette Liv, forlade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free