Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
levende Væsen. Hun føler, hvor Meget der er lagt i
hendes Haand, og dette giver hende den overnaturlige
Størrelse, som er nødvendig, for at hun tragisk skal
kunne beskjæftige os. Som en enkelt Figur maa hun
kunne interessere. Hun er Mere end en ung Pige i Al
mindelighed, og dog er hun en ung Pige ; hun er Brud,
og dog ial Jomfruelighed og Reenhed. Som Brud har
Qvinden naaet sin Bestemmelse, og derfor kan en Qvinde
i Almindelighed kun beskjæftige os i samme Grad, som
hun bringes i Forhold til denne hendes Bestemmelse.
Imidlertid gives der Analogier hertil. Man taler saaledes
om en Guds Brud, hun har i Troen og Aanden det Ind
hold, hvori hun hviler. Vor Antigone vilde jeg i en
maaske endnu skjønnere Forstand kalde Brud, ja hun
er næsten Mere, hun er Moder, hun er reent æsthetisk
virgo mater, sin Hemmelighed bærer hun under sit
Hjerte, skjult og forborgen. Hun er Taushed netop fordi
hun er hemmelighedsfuld, men denne Tilbagevenden i sig
selv, som ligger i Taushed, giver hende en overnaturlig
Holdning. Hun er stolt af sin Sorg, hun er jaloux paa
den, thi hendes Sorg, det er hendes Kjærlighed. Men
dog er hendes Sorg ikke en død, urørlig Eiendom, den
bevæger sig bestandig!, den føder Smerte og fødes med
Smerte. Som nåar en Pige beslutter at offre sit Liv for
en Idee, nåar hun staaer der med Offerkrandsen om sin
Pande, staaer hun Brud, thi den store begeistrende Idee
forvandler hende, og Offerkrandsen er ligesom Brude
krandsen. Hun kjender ikke nogen Mand, og dog er hun
Brud : hun kjender end ikke Ideen, som begeistrer hende,
thi dette vilde være uqvindeligl, og dog er hun Brud.
Saaledes er vor Antigone Sorgens Brud. Hun helliger
sit Liv til at sørge over Faderens Skjæbne, over sin
egen. En saadan Ulykke som den, der har rammet
Faderen, kræver Sorg, og dog er der Ingen, som kan
sørge derover, da der Ingen er, som veed det. Og som
den græske Antigone ikke kan taale, at Broderens Liig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
