- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
169

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169
være at beskjæmme Faderen; hendes Liv faaer Betyd
ning for hende som helliget til ved hendes übrødelige
Taushed daglig, hver Time næsten, at bevise ham den
sidste Ære. Een Ting er hun imidlertid uvidende om,
om Faderen selv har vidst det eller ikke. Her det Mo
derne, det er Uroen i hendes Sorg, det er Amphibolien
i hendes Smerte. Hun elsker Faderen af hele sin Sjæl,
og denne Kjærlighed drager hende fra hende selv ind i
Faderens Skyld; som Frugten af en saadan Kjærlighed
føler hun sig fremmed for Menneskene, hun føler sin
•Skyld jo mere hun elsker Faderen, kun hos ham kan
hun finde Hvile, som lige skyldige ville de sørge med
hinanden. Men medens Faderen levede har hun ikke
kunnet betroe ham sin Sorg; thi hun vidste jo ikke, om
han var vidende derom, og altsaa var der en Mulighed
for at nedstyrte ham i en lignende Smerte. Og dog,
dersom han ikke har været vidende derom, var Skylden
mindre. Bevægelsen er her bestandig relativ. Dersom
Antigone ikke med Bestemthed vidste det faktiske Sam
menhæng, saa blev hun übetydelig, hun vilde da ikke
have andet end en Anelse at kæmpe med, og det er for
lidt tragisk til at beskjæftige os. Men hun veed Alt;
men indenfor denne Viden er der dog en Uvidenhed, der
altid kan holde Sorgen i Bevægelse, altid forvandle den
til Smerte. Dertil kommer, at hun bestandig er i Strid
med den udvortes Omgivelse. Oedip lever i Folkets
Minde som en lykkelig Konge, hædret og priset; Anti
gone har selv beundret som hun har elsket sin Fader.
Hun deeltager i enhver Jubel og Berømmelse af ham,
hun er begeistret for Faderen som ingen anden Pige i
det hele Rige, hendes Tanke vender bestandig tilbage
til ham, hun prises i Landet som et Mønster paa
en kjærlig Datter, og dog er denne Begeistring den
eneste Maade, paa hvilken hun kan give sin Smerte Ud
brud. Hendes Fader ligger hende altid i Tankerne, men
hvorledes, det er hendes smertelige Hemmelighed. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free