- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
178

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178
Tilfelde kun har eet Aar endnu at bestaae i ; thi er det
inden den Tid ikke forsvundet, da var det jo vor Be
stemmelse, selv at opløse det? — Ikke have vi ved dets
Stiftelse kastet vidt udseende Planer, for fortrolige med
Livets Usselhed og Tilværelsens Troløshed, have vi be
sluttet at komme Verdensloven til Hjælp og tilintetgjøre
os selv, hvis den ikke kommer os i Forkjøbet. Et Aar
er forløbet og endnu er vort Selskab fuldtallig!, og Ingen
er endnu afløst, Ingen har afløst sig selv, da Enhver af
os er for stolt dertil, fordi vi alle ansee Døden for den
største Lykke. Skulle vi glæde os derover og ikke
snarere sørge, og kun fryde os i Haabet om, at Livets
Forvirring snart vil adsplitte os, at Livets Storm snart
vil rive os bort! I Sandhed, disse Tanker egne sig vel
bedre for vort Selskab, stemme bedst med Øieblikkets
Festlighed, med den hele Omgivelse. Thi er det ikke
sindrig! og betydningsfuldt, at Gulvet i det lille Værelse
efter Landets Skik er bestrøet med Grønt, som var det
til en Begravelse, og giver Naturen om os ikke selv sit
Bifald, nåar vi agle paa den vilde Storm, der raser om
kring os, nåar vi vogte paa Vkidens mæglige Røst? Ja
lader os et Øieblik forstumme og lytte til Stormens
Musik, dens kjække Løb, dens dristige Udfordren, og
Havets trodsige Brøl og Skovens angstfulde Suk og Træ
ernes fortvivlede Bragen og Græssets feige Hvislen. Vel
paastaae Menneskene, at Guddommens Stemme ikke er i
del fremfarende Veir, men i den sagte Luftning; men
vort Øre er jo ikke bygget til at opfange sagte Luft
ninger, men vel til at sluge Elementernes Larmen. Og
hvorfor bryder den ikke endnu voldsommere frem og gjør
Ende paa Livet og Verden og denne korte Tale, der
idetmindste har det Fortrin fremfor alt det Øvrige at
den snart faaer Ende. Ja gid hiin Hvirvel, der er Ver
dens inderste Princip, om Menneskene end ikke mærke
det, men æde og drikke, gifte sig og formere sig i sorg
løs Travlhed, gid den brød frem og i indre Harme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free