Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
andet, og kun den prøvede lagttager aner, at i dette
Huus seer det ved Midnatstid ganske anderledes ud; da
vandrer der en Ulykkelig omkring, som ikke fandt Hvile,
han stiger opad Trapperne, hans Fodtrin gjenlyde i
Nattens Stilhed. Man gaaer hinanden forbi paa Gaden.
den Ene seer ud som den Anden, og den Anden som
Folk er flest, og kun den erfarne lagttager aner, at der
i dette Hoved inderst inde boer en Indsidder, der Intet
har med Verden at gjøre, men kun i stille Husflid hen
lever sit eensomme Liv. Det Udvortes er da vel Gjen
stand for vor lagttagelse, men ikke for vor Interesse;
saaledes sidder Fiskeren og retter urokkelig! sit Blik
paa Floddet, men Floddet interesserer ham slet ikke,
men vel Bevægelserne nede paa Bunden. Det Udvortes
har derfor vel Betydning for os, men ikke som Udtryk
for det Indvortes, men som en telegraphisk Etterretning
om, at der dybt inde skjuler sig Noget. Naar man
længe og opmærksomt betragter et Ansigt, da opdager
man stundom ligesom et andet Ansigt inden i det, man
seer. Dette er i Almindelighed et umiskjendeligl Tegn
paa. at Sjælen skjuler en Emigrant, der har trukket sig
tilbage fra det Udvortes for at vaage over en forborgen
Skat, og Veien for lagttagelsens Bevægelse er antydet
derved, at det ene Ansigt ligesom ligger inden i det
andet, hvilket giver at forstaae, at man maa stræbe at
trænge ind efter, hvis man vil opdage Noget. Ansigtet,
der ellers er Sjælens Speil, antager her en Tvetydighed,
som ikke lader sig kunstnerisk fremstille, og som i Al
mindelighed ogsaa kun bevarer sig et flygligl Moment.
Der hører et eget Øie til for at see det, et eget Blik
for at forfølge dette usvigelige Indicium paa hemmelig
Sorg. Dette Blik er attraaende og dog saa omhyggelig!,
ængstende og tvingende og dog saa deeltagende, udhol
dende og underfundig! og dog saa oprigligt og velvillig!,
det dysser Individet i en vis behagelig Mathed, i hvilken
det finder en Vellyst i at udgyde sin Sorg, ligesom den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
