Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Vellyst, der nydes ved at forbløde. Det Nærværende er
glemt, det Udvortes gjennembrudt, det Forbigangne er
opstanden, Sorgens Aandedrag lettet. Den Sørgende
finder Lindring og Sorgens sympathetiske Ridder glæder
sig ved at have fundet hvad han søgte, thi vi søge jo
ikke det Nærværende men det Forbigangne, ikke Glæden,
thi den er altid nærværende, men Sorgen, thi dens
Væsen er at gaae forbi, og i den nærværende Tids Øie
blik seer man den kun ligesom man seer et Menneske,
nåar man kun faaer Øie paa ham i det Nu, da han
bøier om ad en anden Vei og forsvinder.
Dog stundom skjuler Sorgen sig endnu bedre, og
det Udvortes lader os Intet ane, ikke det Mindste. Længe
kan den da undgaae vor Opmærksomhed, men nåar da
tilfældigviis en Mine , et Ord, et Suk, en Klang i
Stemmen, et Vink i Øiet, en Zittren i Læben, et Feil
greb i Haandtrykket troløst forraader hvad omhyggeligst
blev gjemt , da vaagner Lidenskaben , da begynder
Striden. Da gjælder det, at man har Aarvaagenhed og
Udholdenhed og Klogskab ; thi hvo er dog saa opfindsom
som lønlig Sorg, men en eensom Livsfange har ogsaa
god Tid til at udtænke Meget; og hvo er saa hurtig til
at skjule sig som lønlig Sorg, thi ingen ung Pige kan i
større Angst og Hast bedække en Barm, hun havde
blottet, end den forborgne Sorg, nåar den bliver over
rasket. Da kræves der urokkelig Uforferdethed , thi
man strider med en Proteus, men den maa give tabt,
nåar man blot holder ud; om den saa end ligesom hiin
Havmand antog enhver Skikkelse for at slippe bort,
som en Slange snoer sig i vor Haand, som en Løve for
ferder os ved sit Brøl, forvandler sig til et Træ, der
suser med sine Blade, eller til et brusende Vand. eller
en knittrende Ild, han maa dog tilsidst spaae, og Sorgen
maa tilsidst aabenbare sig. See, disse Eventyr er vor
Lyst, vor Tidsfordriv, at forsøge os deri vort Ridder
skab; dertil staae vi nu op som Røvere midt i Natten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
