- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
192

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192
et Reflexions-Hvorledes hæver det, men det er frelst
netop derved, at det ikke tænker det, det bekymrer sig
ikke om Reflexionens travle Oplysninger eller Forvirrin
ger, det hviler i sig selv. Den egoistisk stolte Kjærlig
hed anseer paa Grund af sin Stolthed et Bedrag for
umuligt, den bekymrer sig ikke om at faae at vide,
hvad der kan siges for eller mod, hvorledes den Paa
gjældende kan forsvares eller undskyldes, den er absolut
sikker, fordi den er for stolt til at troe, at Nogen skulde
vove at bedrage den. Den sympathetiske Kjærlighed
eier den Tro, der kan flytte Bjerge; ethvert Forsvar er
for den et Intet i Sammenligning med den urokkelige
Forvisning, den eier, at det var intet Bedrag, enhver
Anklage beviser Intet imod den Talsmand, der forklarer,
at det intet Bedrag var, forklarer det ikke paa denne
eller hiin Maade, men absolut. Men en saadan Kjærlig
hed seer man sjelden eller maaskee aldrig i Livet. I
Almindelighed har Kjærligheden begge Momenter i sig,
og dette bringer den i Forhold til Paradoxet. I de to
beskrevne Tilfælde er Paradoxet vel ogsaa for Kjærlig
heden, men beskjæftiger denne ikke, i sidste Tilfælde
er Paradoxet for Kjærligheden. Paradoxet er utænke
ligt, og dog vil Kjærligheden tænke det, og alt ettersom
de forskjellige Faktorer momentviis ere fremtrædende,
nærmer den sig for paa ofte modsigende Maade at tænke
det, men formaaer det ikke. Denne Tænkningens Vei
er uendelig og hører først op, nåar Individet vilkaarligt
afbryder den, ved at gjore noget Andet gjældende, en
Villiesbestemmelse, men derved gaaer den Enkelte ind
under ethiske Bestemmelser og beskjæftiger os ikke
æsthetisk. Ved en Beslutning naaer den da det, den
ikke vinder ad Reflexionens Vei : Ende. Hvile.
Dette gjælder om enhver ulykkelig Kjærlighed, der
har sin Grund i et Bedrag; hvad der end mere maa
fremkalde den reflekterede Sorg hos Marie Beaumarchais
er, at det kun er en Forlovelse, der er bleven brudt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free