- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
194

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194
ganske rigtigt. En ulykkelig Kjærlighed kan være af
den Beskaffenhed, at et Selvmord maa ansees for
æsthetisk rigtigl, men den maa da ikke have sin Grund
i et Bedrag. Naar dette er Tilfældet, da vilde et Selv
mord tabe alt det Ophøiede og indeholde en Concession,
som Stoltheden maa forbyde at give. Naar hun derimod
tager sin Død derover, da er dette identisk med, at han
har myrdet hende. Dette Udtryk harmonerer ganske
med den stærke indre Bevægelse i hende selv, hun
finder Lindring deri. Men Livet følger ikke nøiagtigt
æsthetiske Kategorier, lystrer ikke altid et æsthetisk
Normativ, og hun døer ikke. Herved er Omgivelsen
bragt i Forlegenhed. Bestandig at gjentage den For
sikkring, at hun døer, nåar hun vedbliver at leve, føler
den gaaer ikke an; dertil kommer, at den ikke seer sig
istand til at foredrage det med samme pathetiske Energi
som i Begyndelsen, og dog var dette Betingelsen for, at
det skulde være nogen Hudsvalelse for hende. Den for
andrer altsaa Methoden. Han var en Skurk, siger den,
en Bedrager, et afskyeligl Menneske, for hvis Skyld det
ikke var værd at tåge sin Død ; glem ham, tænk ikke
mere paa den Ting, det var jo kun en Forlovelse, udslet
denne Begivenhed af din Erindring, og Du er atter ung,
kan atter haabe. Det opflammer hende, thi denne
Vredens Pathos harmonerer med andre Stemninger i
hende, hendes Stolthed mætter sig paa den hævngjerrige
Tanke, at forvandle det Hele til et Intet; det var ikke
fordi han var et overordentlig! Menneske, at hun elskede
ham, langtfra, hun saae meget godt hans Feil, men hun
troede, han var et godt Menneske, et trofast Menneske;
derfor elskede hun ham, det var af Medlidenhed, og
derfor vil det være let at glemme ham, da hun aldrig
har trængt til ham. Omgivelsen og Marie er atter i
Samklang og Duetten imellem dem gaaer ypperlig!. Om
givelsen falder det ikke vanskeligt at tænke, og Clavigo
var en Bedrager; thi den har aldrig elsket ham, og det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free