- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
195

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195
er saaledes intet Paradox, og forsaavidt den maaskee
har holdt af ham (Noget, Goethe antyder med Hensyn
til Søsteren), væbner denne Interesse den netop imod
ham, og denne Velvillie, der maaskee var lidt Mere
end Velvillie, bliver et ypperligt brændbart Stof til at
vedligeholde Hadets Flammer. Omgivelsen falder det
heller ikke vanskelig! at udslette Erindringen om ham,
og den fordrer derfor, at Marie skal gjøre det Samme.
Hendes Stolthed bryder ud i Had, Omgivelsen puster til,
hun giver sig Luft i stærke Ord og kraftfulde dyglige
Forsætter, og beruser sig deri. Omgivelsen glæder sig.
Den mærker ikke, hvad hun selv neppe vil tilstaae for
sig selv. at hun i næste Øieblik er svag og mat, den
mærker ikke den ængstende Anelse, der griber hende,
om at den Kraft, hun i enkelte Øieblikke har, er en
Skuffelse. Dette skjuler hun omhyggeligt og tilstaaer
det for Ingen. Omgivelsen fortsætter de theoretiske
Øvelser med Held, men begynder dog at ville spore de
praktiske Virkninger. Disse udeblive. Omgivelsen ved
bliver at ophidse hende, hendes Ord forraade indre
Styrke, og dog fatter den en Mistanke om, at det ikke
hænger rigligt sammen. Den bliver utaalmodig, den
vover det Yderste, den jager Spottens Sporer i hendes
Side for at jage hende op. Det er for sildig!. Mis
forstaaelsen er indtraadt. At han virkelig var en Be
drager, har for Omgivelsen intet Ydmygende, men vel
for Marie. Den Hævn, der tilbydes hende, at foragte
ham, har dog ikke ret meget at betyde; thi for at den
skulde have det, maatte han elske hende, men det gjør
han jo ikke, og hendes Foragl bliver en Anviisning,
som Ingen honorerer. Paa den anden Side har det for
Omgivelsen intet Smertelig!, at Clavigo er en Bedrager,
men for Marie, og han mangler dog ikke ganske en
Forsvarer i hendes Indre. Hun føler, hun er gaaet for
vidt, • hun har ladet en Styrke ane, hun ikke er i Be
siddelse af, det vil hun ikke vedgaae. Og hvad Trøst
13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free