Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
hvorledes, og dette ikke fordi der er kommet nye
Momenter til, men fordi Reflexionen har seiret. Hvis
En nu vilde spørge hende, hvorover hun sørgede, da
vilde hun Intet have at svare, eller hun vilde svare paa
samme Maade som hiin Viismand, der blev adspurgt,
hvad Religion var, og forlangte Betænkningstid og atter
Betænkningstid, og saaledes bestandigt blev Svar skyldig.
Nu er hun tabt for Verden, tabt for hendes Omgivelse,
levende indmuret; med Veemod dækker hun den sidste
Aabning; hun føler, at endnu i dette Øieblik var det
maaskee muligt at aabenbare sig, i næste Øieblik er
hun for evig fjernet fra dem. Dog, det er afgjort,
urokkeligt afgjort, og ikke behøver hun, som En der
ellers bliver levende indmuret, at frygte for, at, nåar
det ringe Forraad af Brød og Vand, der medgaves hende,
er opbrugt, hun da skal omkomme, thi hun har Næring
for lang Tid; ikke behøver hun at trygle Kjedsomhed,
hun har jo Beskjæftigelse. Hendes Ydre er stille og
roligt, har intet Paafaldende, og dog er hendes Indre
ikke en stille Aands uforkrænkelige Væsen, men en
urolig Aands. ufruglbare Syslen. Hun søger Eensomhed
eller Modsætning. I Eensomhed udhviler hun sig fra
den Anstrengelse, som det altid koster at tvinge sit
Udvortes i en bestemt Form. Som Den, der længe har
staaet eller siddet i en tvungen Stilling, med Vellyst
retter Legemet, som en Green, der længe har været
bøiet med Magt, nåar Baandet brister, med Fryd atter
indtager sin naturlige Stilling, saaledes finder hun ogsaa
Vederqvægelse. Eller hun søger Modsætning, Larm,
Adspredelse, for, medens Alles Opmærksomhed er hen
ledt paa andre Ting, da trygt at kunne beskjæftige sig
med sig selv; og hvad der nærmest foregaaer omkring
hende, Musikens Toner, den larmende Samtale, lyder
saa fjernt, at det er som sad hun paa et lille Værelse
for sig selv, fjernet fra hele Verden. Og kan hun
maaskee ikke tvinge Taarerne tilbage, saa er hun sikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
