- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
207

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207
sig for hende, før Stykket begynder, Tilskueren skjænker
hende sin dramatiske Interesse, men vi Sorgens Venner,
vi følge hende ikke blot til den nærmeste Tvergade, ikke
blot det Øieblik, da hun gaaer over Scenen, nei, vi følge
hende paa hendes eensomme Veie.
Don Juan har altsaa forført Elvira og har forladt
hende, det er hurtigt gjort, saa hurtig!, „som en Tiger
knække kan en Lillie" ; nåar der ved Spanien alene staaer
1003, saa kan man deraf see, at Don Juan har Hast
værk, og saa nogenlunde beregne Bevægelsens Hurtighed.
Don Juan har forladt hende, men der er ingen Omgivelse,
hun kan falde afmæglig i Armene paa, hun behøver ikke
at befrygte, at Omgivelsen vil slutte sig for tæt om
hende, den vil vel vide at aabne Geledderne for at lette
hende Afmarschen, hun behøver ikke at befrygte, at
Nogen vil afdisputere hende hendes Tab, snarere vil
maaskee En eller Anden paatage sig at demonstrere det.
Ene staaer hun og forladt, og ingen Tvivl frister hende:
det er klart, at han var en Bedrager, der har berøvet
hende Alt og priisgivet hende til Vanære og Skjændsel.
Det er imidlertid, æsthetisk talt, ikke det Værste for
hende, det frelser hende en kort Tid for den reflekterede
Sorg, der visselig er smerteligere end den umiddelbare.
Faktum er her utvivlsomt, og Reflexionen kan ikke
komme til at forvandle det snart til Eet, snart til et
Andet. En Marie Beaumarchais kan have elsket en
Clavigo ligesaa heftigt, ligesaa vildt og lidenskabeligt, i
Forhold til hendes Lidenskab kan det være en aldeles
Tilfældighed, at det Værste ikke er skeet, hun kan
næsten ønske, at det var skeet; thi da var der dog en Ende
paa Historien, da. var hun langt stærkere rustet mod ham,
men dette er ikke skeet. Det Faktum, hun har for sig,
er langt tvivlsommere, dets egentlige Beskaffenhed bliver
altid en Hemmelighed mellem hende og Clavigo. Naar
hun tænker paa den kolde Underfundighed. den lumpne
Forstandighed, der hører til at bedrage hende saaledes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free