- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
210

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210
Aasyn var blegt, kun hendes Øie flammede forferdelig!,
hendes Legeme var mat, hendes Barm bevægede sig
heftig!, og dog ilede hun hurtigere og hurtigere, hendes
Lokker flagrede løst adsplittede for Vinden, men selv den
friske Morgenluft og hendes hurtige Gang var ikke istand
til at rødme hendes blege Kinder, hendes Nonneslør var
sønderrevet og flygtede tilbage, hendes lette hvide Drag!
vilde have forraadt Meget for et profant Blik, hvis ikke
Lidenskaben i hendes Ansigt havde henledet endog det
mest fordærvede Menneskes Opmærksomhed paa sig.
Hun ilede mig forbi; jeg vovede ikke at tiltale hende,
dertil var hendes Pande for majestætisk, hendes Blik for
kongelig!, hendes Lidenskab for høibaaren. Hvor hører
denne Pige til? I Klosteret? Have disse Lidenskaber
hjemme der? — I Verden? Denne Dragt? — Hvorfor
iler hun? Er det for at skjule sin Skam og Skjændsel
eller for at indhente Juan? hun haster hen til Skoven,
og den lukker sig om hende og skjuler hende, og jeg
seer hende ikke mere, men hører kun Skovens Suk.
Stakkels Elvira! Skulde Træerne have faaet Noget at
vide — og dog, Træerne ere bedre end Menneskene, thi
Træerne sukke og tie — Menneskene hviske.
I dette første Moment lader Elvira sig fremstille,
og om end Kunsten egentlig ikke kan befatte sig der
med, fordi det vil være vanskelig! at tinde et Udtiyks
Eenhed, der tillige har alle hendes Lidenskabers Mang
foldighed i sig, saa fordrer Sjælen at see hende. Dette
har jeg søgt at antyde ved det lille Billede, jeg i det
Foregaaende henkastede; det var nemlig ikke min Mening
dermed at have fremstillet hende, men jeg vilde antyde.
at det hørte med, at hun beskreves, at det ikke var et
lunefuldt Indfald af mig, men et gyldig! Krav af Ideen.
Dog, dette er kun et Moment, og vi maa derfor følge
Elvira videre.
Den Bevægelse, der ligger nærmest, er en Bevægelse
i Tiden. Hun holder sig paa den i det Foregaaende an

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free