- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
218

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218
vil han i hendes Mund ikke finde den befalede Obol,
men disse Ord paa hendes Læber: Jeg var slankere end
et Siv, han herligere end Cederen paa Libanon!
Elvira kan altsaa ikke opdage Don Juan, og nu maa
hun see til, ene at finde ud af sit Livs Forvikling, hun
maa komme til sig selv. Hun har forandret Omgivelse,
og saaledes er ogsaa den Hjælp fjernet, der dog maaskee
vilde have bidraget Noget til at lokke Sorgen ud efter.
Hendes nye Omgivelse kjender Intet til hendes tidligere
Liv, aner Intet; thi hendes Ydre har intet Paafaldende
eller Mærkværdigt, intet Sorgens Mærke, intet Skildt, der
averterer Folk om, at her sørges. Hun kan beherske
ethvert Udtryk, thi Tabet af hendes Ære kan vel lære
hende det; og om hun end ikke sætter stor Priis paa
Menneskenes Omdømme, saa kan hun idetmindste frabede
sig deres Condolence. Saaledes er nu Alt i sin Orden,
og hun kan regne temmelig sikkert paa at gaae Livet
igjennem uden at vække Mistanke hos den nysgjerrige
Hob, der i Almindelighed er ligesaa dum som den er
nysgjerrig. Hun er da i lovlig og upaatalt Besiddelse
af sin Sorg, og kun hvis hun skulde være saa uheldig
at støde sammen med en Smugler af Profession, kun da
har hun en nærmere Visitation at befrygte. Hvad fore
gaaer der vel i hendes Indre? Sørger hun? Om hun
gjør! Men hvorledes skal man betegne denne Sorg?
Jeg vil kalde den Næringssorg; thi Menneskets Liv be
staaer jo dog ikke alene i Mad og Drikke, ogsaa Sjælen
fordrer at underholdes. Hun er ung, og dog er hendes
Livsforraad opbrugl, men deraf følger ikke, at hun døer.
I denne Henseende er hun hver Dag bekymret for den
Dag imorgen. Hun kan ikke lade være at elske ham,
og dog bedrog han hende ; men bedrog han hende, saa
har jo hendes Elskov tabt sin nærende Kraft. Ja, havde
han ikke bedraget hende, havde en høiere Magt revet
ham bort, da var hun jo saa vel forsørget som nogen
Pige kan ønske sig det; thi Mindet om Don Juan var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free