- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
221

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221
vil, at en Pige skal være stolt af at have været elsket
af en Gud. Og hvad er vel alle Olympens Guder mod
min Juan. Og jeg skulde ikke være stolt, jeg skulde
nedværdige ham, jeg skulde fornærme ham i min Tanke,
tillade den at tvinge ham ind i de trange usle Love, der
gjælde for almindelige Mennesker? Nei, jeg vil være
stolt af, at han har elsket mig, han var større end
Guder, og jeg vil hædre ham ved selv at gjøre mig til
Intet. Elske ham vil jeg, fordi han tilhørte mig, elske
ham, fordi han forlod mig, og endnu bestandig er jeg
hans, og jeg vil gjemme, hvad han bortødsler."
„Nei, jeg kan ikke tænke paa ham; hver Gang jeg
vil erindre ham, hver Gang min Tanke nærmer sig til
det Skjul i min Sjæl, hvor hans Minde boer, da er det,
som begik jeg en ny Synd; jeg føler en Angst, en uud
sigelig Angst, en Angst som den, jeg fornam i Klosteret,
nåar jeg sad i min eensomme Celle og ventede ham,
og Tankerne forferdede mig : Priorindens strenge Foragl,
Klosterets forferdelige Straf, min Brøde mod Gud. Og
hørte dog ikke denne Angst med? Hvad var min Kjær
lighed til ham uden den ! Han var jo ikke viet til mig,
vi havde ikke modtaget Kirkens Velsignelse, Klokken
havde ikke ringet for os, Hymnen ikke lydt, og dog,
hvad var al Kirkens Musik og Festlighed, hvorledes
skulde den formaae at stemme mig i Sammenligning med
denne Angst! — Men da kom han, og Angstens Dis
harmoni opløste sig i den saligste Trygheds Harmoni,
og kun sagte Zittringer bevægede vellystigt min Sjæl.
Skulde jeg da frygte denne Angst, erindrer den mig ikke
om ham, er den ikke Bebudelsen af hans Komme? Hvis
jeg kunde erindre ham uden denne Angst, da erindrede
jeg ham jo ikke. Han kommer, han byder Stilhed, han
behersker Aander, der ville rive mig fra ham, jeg er
hans, salig i ham." —
Dersom jeg vilde tænke mig et Menneske i Havsnød,
übekymret for sit Liv, at forblive ombord, fordi der var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free