- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
223

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223
Jord med den Art Blomster, og Du har Haandarbeide
for hele Dit Liv.
Man har gjort den Bemærkning, at det var paa
faldende, at medens Sagnet om Don Juan fortæller om
1003 Forførte alene ved Spanien, taler Sagnet om Faust
kun om een forført Pige. Det vil vel lønne Umagen
ikke at glemme denne Observation, da den vil være af
Betydning for det Følgende, vil lede os i at bestemme
det Eiendommelige ved Margretes reflekterede Sorg. Ved
første Øiekast kunde det nemlig synes, at der kun var
den Forskjel mellem Elvira og Margrete som mellem
to forskjellige Individualiteter, der havde oplevet det
Samme. Forskjellen er imidlertid langt væsentligere, og
dog ikke saa meget grundet i de qvindelige Væsners
Forskjellighed som i den væsentlige Forskjellighed,. der
finder Sted mellem en Don Juan og en Faust. Allerede
fra Begyndelsen af maa der være en Forskjel mellem en
Elvira og en Margrete, forsaavidt en Pige, der skal
afficere en Faust, maa være væsentlig forskjellig- fra en
Pige, der afficerer en Don Juan; ja selv om jeg tænkte
mig, at det var den samme Pige, der beskjæftigede
Begges Opmærksomhed, vilde det dog være noget Andet,
den Ene følte sig tiltrukken af end den Anden. Den
Forskjel, der saaledes kun var tilstede som en Mulighed,
vil, ved at bringes i Forhold til en Don Juan eller en
Faust, udvikle sig til en fuldstændig Virkelighed. Vel
er nemlig Faust en Reproduktion af Don Juan ; men
netop det, at han er en Reproduktion, gjør ham selv i
det Livsstadium, i hvilket man kan kalde ham en Don
Juan, væsentlig forskjellig fra denne; thi at reproducere
et andet Stadium vil jo ikke blot sige at blive dette,
men at blive det med alle det foregaaende Stadiums
Momenter i sig. Om han end derfor attraaer det Samme
som en Don Juan, saa attraaer han det dog paa en
anden Maade. Men for at han skal kunne attraae det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free