- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
224

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224
paa en anden Maade, maa det ogsaa paa en anden
Maade være tilstede. Der er Momenter i ham, som gjøre
hans Methode til en anden, ligesom der ogsaa er Mo
menter i Margrete, som gjøre en anden Methode nød
vendig. Hans Methode afhænger igjen af hans Lyst, og
hans Lyst er en anden end Don Juans, om der end er
en væsentlig Lighed imellem dem. Man troer i Alminde
lighed at sige noget meget Kløgtigt, nåar man udhæver,
at Faust ender med at blive en Don Juan, og dog er
dermed kun saare Lidet sagt; thi det, det gjælder om,
er, i hvilken Betydning han bliver det. Faust er en
Dæmon ligesom en Don Juan, men en høiere. Det
Sandselige faaer først Betydning for ham, etterat han har
tabt en heel foregaaende Verden, men Bevidstheden om
dette Tab er ikke udslettet, den er bestandig tilstede,
og han søger derfor i det Sandselige ikke saa meget
Nydelse som Adspredelse. Hans tvivlende Sjæl finder
Intet, hvorpaa den kan hvile sig, og nu griber han El
skoven, ikke fordi han troer paa den, men fordi den har
et præsentisk Moment, hvori der er et Øieblik Hvile, og
en Stræben, der adspreder og bortleder Opinærksomheden
fra Tvivlens Intethed. Hans Lyst har derfor ikke den
Heiterkeit, der udmærker en Don Juan. Hans Aasyn er
ikke smilende, hans Pande ikke skyfri, og Glæden er
ikke hans Ledsager; de unge Piger dandse ikke i hans
Favnetag, men han ængster dem til sig. Det, han søger,
er derfor ikke blot Sandselighedens Lyst, men det, han
attraaer, er Aandens Umiddelbarhed. Som Skyggerne i
Underverdenen, nåar de fik fat i en Levende, sugede
Blodet af ham og levede nu saa længe som dette Blod
varmede og nærede dem, saaledes søger Faust et umid
delbart Liv, hvorved han kan forynges og styrkes. Og
hvor findes dette bedre end hos en ung Pige, og hvor
ledes kan han fuldstændigere indsuge del end i Elskovens
Favntag? Som Middelalderen taler om Troldmænd, der
forstode at tilberede en Foryngelses-Drik, og dertil bragle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free