- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
227

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227
Moment mere. Faust er altsaa Tvivler, men han el
ingen forfengelig Nar, der vil gjøre sig betydningsfuld
ved at tvivle om det, Andre troe paa; hans Tvivl har
en objektiv Grund i ham. Dette være sagt til Ære for
Faust. Saasnart han derimod vil gjøre sin Tvivl gjæl
dende mod Andre, kan der let indblande sig en ureen
Lidenskab. Saasnart Tvivlen gjøres gjældende mod Andre,
ligger der en Misundelse deri, der glæder sig ved at fra
vriste dem, hvad de ansaae for sikkert. Men for at denne
Misundelsens Lidenskab skal vækkes hos Tvivleren, maa
der kunne være Tale om en Modstand- hos det paagjæl
dende Individ. Hvor der enten ikke kan være Tale
derom eller hvor det endog vilde være uskjønt at tænke
den, der ophører Fristelsen. Det Sidste er Tilfælde med
en ung Pige. Ligeoverfor hende befinder en Tvivler sig
altid i en Forlegenhed. At fravriste hende hendes Tro
en ingen Opgave for ham; tværtimod føler han, at det
kun er ved den hun er det Store, hun er. Han føler
sig ydmyget, thi der ligger i hende en naturlig Fordring
til ham at være hendes Forsørger, forsaavidt hun selv
er bleven vaklende. Ja, en Stymper af en Tvivler, en
halvstuderet Røver, han vil vel kunne finde en Tilfreds
stillelse i at frarive en ung Pige hendes Tro, en Glæde
i at skrække Koner og Børn, da han ikke kan forfærde
Mænd. Men dette gjælder ikke om Faust, dertil er han
for stor. Med Goethe kan man altsaa være enig i, at
Faust første Gang forraader sin Tvivl, men derimod troer
jeg neppe, det vil hænde ham anden Gang. Dette er af
stor Vigtighed med Hensyn til Opfattelsen af Margrete.
Faust seer lettelig, at Margretes hele Betydning beroer
paa hendes uskyldige Eenfoldighed; tåges denne fra hende,
da er hun Intet i sig, Intet for ham. Den maa altsaa
bevares. Han er Tvivler, men som saadan har han alle
det Positives Momenter i sig, thi ellers er han en daar
lig Tvivler. Han mangler Slutningspunktet; herved blive
alle Momenter til negative Momenter. Hun derimod har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free