- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
229

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229
gede hun ikke Tvivlen, nu han er borte, forandrer Alt
sig for hende, og hun seer Tvivl i Alt, en Tvivl hun
ikke kan beherske, da hun bestandig tænker den Om
stændighed med, at Faust selv har ikke kunnet magle den.
Det hvorved Faust, ogsaa efter Goethes Opfattelse.
fengsler Margrete, er ikke en Don Juans forføriske Gave,
men det er hans uhyre Overlegenhed. Hun kan derfor,
som hun saa elskværdigt udtrykker sig, egentlig slet ikke
begribe, hvad Faust kan finde fortrinligt hos hende. Det
første Indtryk af ham er derfor aldeles overvældende, hun
bliver til slet Intet ligeoverfor ham. Hun tilhører ham derfor
ikke i den Forstand, hvori Elvira tilhører Don Juan, thi
dette er dog Udtrykket for en selvstændig Bestaaen lige
overfor ham, men hun forsvinder aldeles i ham; hun
bryder heller ikke med Himlen for at tilhøre ham, thi
deri vilde ligge en Berettigelse ligeoverfor ham ; umærke
ligt, uden den fjerneste Reflexion, bliver han hende Alt.
Men som hun saaledes fra Begyndelsen er Intet, saa
bliver hun, om jeg saa tør sige, mindre og mindre, jo
mere hun forvisser sig om hans næsten guddommelig Over
magt; hun er Intet og er tillige blot ved ham. Hvad
Goethe etsteds har sagt om Hamlet, at hans Sjæl var i
Forhold til hans Legeme en Egekjerne, plantet i en Urte
potte, som derfor ender med at sprænge Karret, det
gjælder om Margretes Kjærlighed. Faust er hende meget
for stor og hendes Kjærlighed maa ende med at splitte
hendes Sjæl ad. Og Øieblikket dertil kan ikke længe
udeblive, thi Faust føler vel, at i denne Umiddelbarhed
kan hun ikke forblive; han fører hende nu ikke op i
Aandens høiere Regioner, thi det er jo dem, han flyer;
han attraaer hende sandselig! — og forlader hende.
Faust har altsaa forladt Margrete. Hendes Tab er
saa forfærdeligt, at Omgivelsen selv derover et Øieblik
glemmer, hvad den ellers har saa ondt ved at glemme,
at hun er vanæret; hun hviler i en total Afmagt, i hvilken
hun end ikke formaaer at tænke sit Tab, endog Kraften

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free