- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
231

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231
men et absolut Bedrag, fordi hendes Kjærlighed var
absolut. Og heri vil hun atter ikke kunne hvile; thi
da han har været hende Alt, vil hun end ikke være
istand til at fastholde denne Tanke uden ved ham; men
tænke den ved ham kan hun ikke, fordi han var en
Bedrager.
Idet nu Omgivelsen bestandig mere og mere bliver
hende fremmed, begynder den indre Bevægelse. Hun har
ikke blot elsket Faust af hele sin Sjæl, men han var
hendes Livskraft, ved ham blev hun til. Dette bevirker,
at hendes Sjæl vel ikke bliver mindre bevæget i Stem
ning end en Elviras, men at den enkelte Stemning bliver
mindre bevæget. Hun er paa Veie til at have en Grund
stemniug, og den enkelte Stemning er som en Boble, der
stiger op fra Dybet, der ikke har Kraft til at holde sig,
heller ikke fortrænges af en ny Boble, men opløses i
den almindelige Stemning, at hun er Intet. Denne Grund
stemning er igjen en Tilstand, der føles, som ikke giver
sig Udtryk i noget enkelt Udbrud, den er uudsigelig, og
det Forsøg, den enkelte Stemning gjør paa at løfte paa
den, at hæve den op, er forgjæves. Den totale Stem
ning lyder derfor bestandig med i den enkelte Stemning,
den danner som Afmagt og Mathed Resonantsen for den.
Den enkelte Stemning giver sig Udtryk, men lindrer
ikke, letter ikke, den er, for at bruge et Udtryk af min
svenske Elvira, der visselig er særdeles betegnende, om
end en Mand mindre fatter det, den er et falsk Suk, der
skuffer, og ikke som et ægte Suk, der er styrkende og
gavnlig Motion. Den enkelte Stemning er end ikke fuld
tonig eller energisk, dertil er hendes Udtryk for besværet.
„Kan jeg glemme ham? Kan da Bækken, hvor længe
den end bliver ved at rinde, glemme Kilden, glemme sit
Udspring, rive sig løs derfra? Saa maatte den jo op
høre at rinde! Kan Pilen, hvor hurtigt den end flyver,
glemme Buestrængen? Saa maatte dens Fart jo standse!
Kan Regndraaben, hvor længe den end falder, glemme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free