Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der skal som bekjendt etsteds i England være en
Grav, der ikke udmærker sig ved et pragtfuldt Monument
eller en veemodig Omgivelse, men ved en lille Indskrift
— „den Ulykkeligste." Man skal have aabnet Graven,
men intet Spor fundet af et Liig. Vækker det mest
Forundring, at man ikke fandt et Liig, eller at man
aabnede Graven? I Sandhed besynderlig!, at man har
givet sig Tid til at eftersee, om der fandtes Nogen i
den. Naar man paa et Epitaphium læser et Navn, da
fristes man let til at tænke, hvorledes mon hans Liv
henrandt i Verden, man kunde ønske at stige ned i
Graven til ham for at samtale med ham. Men denne
Indskrift, den er saa betydningsfuld ! En Bog kan have
en Titel, der giver En Lyst til at læse Bogen, men en
Titel kan i sig være saa tankerig, saa personlig til
talende, at man aldrig vil læse Bogen. I Sandhed,
denne Indskrift er saa betydningsfuld, alt ettersom man
er stemt, rystende eller glædelig — for hver Den, der i
sit stille Sind hemmelig maaskee havde trolovet sig med
den Tanke, at han var den Ulykkeligste. Men jeg kan
tænke et Menneske, hvis Sjæl ikke kjender slige Sysler,
ham har det været en Opgave for hans Nysgjerrighed
at faae at vide, om der virkelig fandtes Nogen i denne
Grav. Og see, Graven var tom ! Er han maaskee staaet
op igjen, har han maaskee villet spotte Digterens Ord:
— i Graven er Fred,
Dens tause Beboer af Sorgen ei veed;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
