- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
241

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241
ligesom hiint hemmelighedsfulde Ord i en Fortælling af
Clemens Brentano: tertia nux mors est — kan bringe
En som en Synder til at skjælve. Ak, lykkelig Den,
der ikke har mere med den Sag at gjøre end at skrive
en Paragraph derom; endnu lykkeligere Den, der kan
skrive den følgende. Den Ulykkelige er nu Den, der
har sit Ideal, sit Livs Indhold, sin Bevidstheds Fylde,
sit egentlige Væsen paa en eller anden Maade udenfor
sig. Den Ulykkelige er altid sig selv fraværende, aldrig
sig selv nærværende. Men fraværende kan man aabenbar
være enten i den forbigangne eller den tilkommende Tid.
Herved er tilstrækkelig hele den ulykkelige Bevidstheds
Territorium omskrevet. For denne faste Begrændsning
ville vi takke Hegel, og nu, da vi ikke blot ere Philo
sopher, der paa Afstand see dette Rige, ville vi som
Indfødte nøiere iagltage de forskjellige Stadier, der ligge
heri. Den Ulykkelige er altsaa fraværende. Men fra
værende er man, uaar man er enten i den forbigangne
eller tilkommende Tid. Udtrykket maa her urgeres ; thi
det er aabenbart, hvad Sprogvidenskaben ogsaa lærer
os, at der er et tempus, der er nærværende i en forbi
gangen Tid, og et tempus, der er nærværende i en til
kommende; men tillige lærer samme Videnskab os, at
der er et tempus, der er plus qvam perfectum, hvori
der intet Præsentisk er, og et fidurum exactum af
samme Beskaffenhed. Dette er de haabende og de
erindrende Individualiteter. Disse ere vel i en vis For
stand, forsaavidt de nemlig ere alene haabende eller
alene erindrende, ulykkelige Individualiteter, dersom ellers
kun den Individualitet, der er sig selv nærværende, ei
den lykkelige. Imidlertid kan man dog ikke i streng
Forstand kalde en Individualitet ulykkelig, der er præsen
tisk i Haab eller i Erindring. Det, her nemlig maa ud
hæves, er, at han er præsentisk deri. Vi ville ogsaa
see deraf, at eet Slag, det være iøvrigt saa tungt som
det være vil, umulig kan gjøre et Menneske til det
Enten-Eller. I. 5. Udg. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free