- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
243

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.<
243
Tid, som dog ingen Realitet kan faae for ham, eller den
Erindrende vil erindre en Tid, som ingen Realitet har
havt, saa have vi de egentlige ulykkelige Individualiteter.
Det første skulde man ikke troe var muligt eller ansee
for reen Vanvid, imidlertid er det ikke saa; thi vel
haaber den haabende Individualitet ikke Noget, der ikke
har Realitet for den, men den haaber Noget, den selv
veed ikke kan realiseres. Naar nemlig en Individualitet,
idet den mister Haabet, istedetfor at blive en erindrende
Individualitet, vil vedblive at være en haabende, saa
have vi en saadan Formation. Nåar en Individualitet,
idet han mister Erindringen, eller idet han Intet har at
erindre, ikke vil blive en haabende, men vedblive at
være en erindrende, saa have vi en Formation af Ulykke
lige. Hvis saaledes et Individ fortabte sig i Oldtiden
eller i Middelalderen eller hvilkensomhelst anden Tid,
men saaledes, at denne havcle en afgjort Realitet for
ham, eller han fortabte sig i sin egen Barndom eller
Ungdom, saaledes, at denne havde havt en afgjort Reali
tet for ham, saa var han egentlig ingen i streng For
stand ulykkelig Individualitet. Vilde jeg derimod tænke
mig et Menneske, der selv ingen Barndom havde havt,
da denne Alder var gaaet ham forbi uden egentlig Be
tydning, men som nu, f. Ex. ved at blive Lærer for
Børa, opdagede alt det Skjønne, der ligger i Barn
dommen, og som nu vilde erindre sin egen Barndom,
altid stirre tilbage paa den, saa var han vel et ret
passende Exempel. Baglænds vilde han da komme til
at opdage Betydningen af det, der for ham var forbi,
og som han dog vilde erindre i sin Betydning. Tænkte
jeg mig et Menneske, der havde levet uden at fatte
Livets Glæde eller dets Nydelse, og som nu i sit Døds
øieblik fik Øie derfor, tænkte jeg mig, at han ikke døde,
hvilket vilde være det Heldigste, men levede op igjen,
uden derfor at leve om igjen, saa vilde han vel kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free