- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
245

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245
Menneske, hvorledes det egentlig hænger sammen med
ham, saa vilde han blive erklæret for afsindig. Delte
er til at blive afsindig over, og dog bliver han det ikke,
og dette er netop hans Ulykke. Hans Ulykke er, at
han er kommen for tidlig til Verden og derfor bestandig
kommer for sildig. Han er bestandig ganske nær ved
Maalet, og i samme Øieblik er han borte derfra; han
opdager da, at det der nu gjør ham ulykkelig, fordi han
har det, eller fordi han er saaledes, netop er det der
for nogle Aar siden vilde have gjort ham lykkelig, hvis
han havde havt det, medens han blev ulykkelig, fordi
han ikke havde det. Hans Liv har ingen Betydning
ligesom hiin Ancæus’s, om hvem det er Skik og Brug
at sige, at Intet vides om ham, uden dette, at han gav
Anledning til et Ordsprog:
nolla [JtTai-v nt-kti y.vkr/.og xai %n,htog axgov,
som om dette ikke var meer end nok. Hans Liv kjender
ingen Ro og har intet Indhold, han er sig ikke præsen
tisk i Øieblikket, ikke præsentisk i den tilkommende Tid,
thi det Tilkommende er oplevet, ikke i den forbigangne
Tid, thi det Forbigangne er endnu ikke kommet. Saa
ledes jages han omkring som Latone til Hyperboræernes
Mørke, til Æqvators lyse 0, og kan ikke komme til at
føde og er bestandig som en Fødende. Ene sig selv
overladt staaer han i den vide Verden, han har ingen
Samtid, han kan knytte sig til, ingen Fortid, han kan
længes efter, thi hans Fortid er endnu ikke kommen,
ingen Ettertid, han kan haabe paa, thi hans Ettertid er
allerede forbi. Ene har han ligeoverfor sig den hele
Verden som det Du, med hvilket han ligger i Conflikt;
thi hele den øvrige Verden er for ham kun een Person,
og denne Person, denne uadskillelig paatrængende Ven,
det er Misforstaaelsen. Han kan ikke blive gammel, thi
han har aldrig været ung; han kan ikke blive ung, thi
han er allerede bleven gammel; han kan paa en Maade
ikke døe, thi han har jo ikke levet; han kan paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free