- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
248

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248
ham, om end i Døden. Hans Haab gjør ham bedaget,
og Intet binder ham til Verden uden det Haab, han
lever for. Hans Fod er træt, hans Øie dunkelt, hans
Legeme søger Hvile, hans Haab lever. Hans Håar er
hviclt, hans Legeme affældigt, hans Fod standser, hans
Hjerte blister, hans Haab lever. Reiser ham op, kjære
j£vfÅ7tttQavtxQ(øfitvoi, han var ulykkelig.
Hvo er den blege Skikkelse, kraftløs som en Skygge
af en Død! Hans Navn er glemt, mange Aarhundreder
ere forløbne siden hine Dage. Han var en Yngling, han
var begeistret. Han søgte Martyriet. I Tanken saae
han sig naglet til Korset og Himlen aaben ; men Virkelig
heden var ham for tung, Sværmeriet forsvandt, han for
negtede sin Herre og sig selv. Han vilde bære en
Verden, men han forløftede sig paa den; hans Sjæl blev
ikke knust, ikke tilintetgjort, den blev brudt, hans Aand
værkbruden, hans Sjæl blev lam. Lykønsker ham,
kjære Zv/LmaonvtxQtofxtvoi, han var ulykkelig. Og dog han
blev jo lykkelig, han blev jo hvad han ønskede at blive,
han blev Martyr, om hans Martyrium end ikke blev,
hvad han havde villet, at nagles til Korset eller at
kastes for vilde Dyr, men levende at brændes, langsomt
at fortæres af en sagte Ild.
En ung Pige sidder hist saa tankefuld. Hendes
Elsker blev hende utro — derpaa kan ikke reflekteres.
Unge Pige, betragt Forsamlingens alvorlige Miner, den
har hørt forferdeligere Ulykker, dens dristige Sjæl fordrer
endnu større. Ja men jeg elskede ham alene i den
hele Verden, jeg elskede ham af min hele Sjæl, af mit
ganske Hjerte, af al min Tanke — Sligt have vi jo
allerede hørt engang før, træt ikke vor utaalmodige
Længsel; Du kan jo erindre og sørge. — Nei jeg kan
ikke sørge; thi han var mig maaskee ikke utro, han
var maaskee ingen Bedrager. — Hvorledes Du kan ikke
sørge? træd nærmere, Udvalgte blandt Piger, tilgiv den
strenge Censor, at han et Øieblik vilde stode Dig til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free