Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
er nu vistnok det allerede Færdige, og han skal ikke,
som Digteren selv, frembringe. Desuagtet har Anled
ningen aldeles den samme Betydning. Den Æsthetiker,
der anseer Æsthetiken for sin Profession, og i sin Pro
fession igjen seer den egentlige Anledning, han er co ipso
fortabt. Dermed skal ingenlunde være sagt, at han jo
kan præstere adskillig! Dygtigt; men Hemmeligheden ved
al Frembringelse har han ikke fattet. Han er altfor
meget en pelagiansk Selvhersker til i barnlig Forundring
at kunne fryde sig over det Besynderlige i, at det lige
som er fremmede Magter, der frembringe Det, som Men
nesket troer tilhører ham selv: Begeistringen nemlig og
Anledningen. Begeistring og Anledning høre uadskille-
Jigt sammen; det er en Formation, som man ofte nok
finder i Verden, at det Store, det Ophøiede i sit Selskab
bestandig har en vims lille Person. En saadan Person
er Anledningen, en Person, man ellers ikke vilde tåge
Hatten af for, som ikke tør lukke sin Mund op, nåar
han er i fornemt Selskab, men som sidder taus med et
skjelmsk Smiil og gotter sig i sig selv, uden at lade sig
forlyde med, hvorover han smiler, eller at han veed,
hvor viglig, hvor uundværlig han er, end mindre, at han
skulde indlade sig paa en Disput desangaaende ; thi han
veed meget godt, at det hjælper ikke og at man blot
griber enhver Anledning for at ydmyge ham. Af en
saadan tvetydig Natur er bestandig Anledningen, og det
hjælper Mennesket ligesaa meget at ville negle det, at
ville befrie sig fra denne Pæl i Kjødet, som at ville
sætte Anledningen paa Thronen, thi i Purpur og med
Scepter i Haanden tager den sig meget daarligl ud, og
man seer strax at den ikke er født til at herske. Denne
Afvei ligger imidlertid meget nær, og det er ofte de
bedste Hoveder, der geraade paa den. Naar nemlig et
Menneske har Blik nok for Livet til at see den Spot,
det evige Væsen driver med Mennesket derved, at noget
saa Übetydeligt og Underordnet, Noget man næsten und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
