- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
260

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260
foranlediger, og i Forhold til dette er den egentlig Intet.
Saasnart nemlig Anledningen var noget Andet end Intet,
saa stod den i et relativt immanent Forhold til det, den
frembringer, og var da enten Grund eller Aarsag. Holder
man ikke dette fast, saa forvirres Alt igjen.
Naar jeg saaledes vilde sige, at Anledningen til
nærværende lille Anmeldelse af et Stykke af Sc ri be
var den mesterlige Udførelse, der bliver det til Deel,
saa vilde jeg fornærme den sceniske Kunst; thi vel er
det sandt, at jeg ogsaa kunde skrive en Anmeldelse
deraf uden at have seet det opført, uden at have seet
det mesterligt opført, ja selv om jeg havde seet det slet
opført. I sidste Tilfælde vilde jeg snarere kunne kalde
den slette Opførelse Anledningen. Nu derimod, da jeg
har seet det fuldendt opført, nu bliver den sceniske Frem
stilling mig meget mere end Anledning, den er mig et
saare vigligl Moment med i min Opfattelse, hvad enten
den har tjent til at beriglige eller bestyrke og sanktio
nere min Anskuelse. Min Pietet vil derfor forbyde mig
at kalde den sceniske Fremstilling Anledningen, den vil
forpligle mig til at see noget Mere deri, til at tilstaae,
at jeg uden . den maaskee ikke havde fattet Stykket
ganske. Jeg er derfor ikke i det Tilfælde, som Recen
senter klogl eller dumt nok i Almindelighed ere i, at de
først omtale Stykket og senere særskilt Udførelsen. For
mig er Udførelsen selv Stykket og jeg kan ikke nok
som glæde mig over den i reen æsthetisk Henseende,
ikke noksom glæde mig over den som Patriot. Hvis jeg
vilde vise en Fremmed vor Scene i dens fulde Glorie,
vilde jeg sige: gaa hen og see den første Kjærlighed.
Den danske Scene eier i Fru Heiberg, Frydendahl,
Stage og Phi ster et Fiirkløver, der her viser sig i sin
hele Skjønhed. Et Fiirkløver vilde jeg kalde denne For
ening af Kunstnere, og dog vilde jeg synes at have sagt
for Lidt, thi et Fiirkløver er dog kun mærkeligl derved,
at fire almindelige Kløverblade sidde paa een Stængel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free