- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
264

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264
jeg? Min Elskede, mit Hjertes Herskerinde, mit Ideal,
hun sidder der. Uvilkaarligl tråk jeg mig et Skridt tilbage
i Parquettets Mørke for at betragte hende uden at blive
seet. Hvorledes var hun kommen her, endnu idag maatte
hun være kommen til Byen, og jeg vidste det ikke, og
nu her i Theatret. Hun skulde see det samme Stykke.
Det var intet Tilfælde, men en Styrelse, en Velvillie af
Kjærlighedens blinde Gud. Jeg traadte frem, vore Øine
møcttes, hun bemærkede mig. Der var ikke Tale om at
bukke for hende, at conversere hende, kort, der var Intet,
der kunde bringe mig i Forlegenhed. Mit Sværmeri gav
sig frit Luft. Vi mødtes paa Halvveien, som forklarede
Væsner rakte vi hinanden Flaanden, vi svævede som
Aander, som Genier i Phantasiens Verden. Hendes Øine
hvilede smæglende paa mig, et Suk hævede hendes
Bryst, det var for mig, hun tilhørte mig, det forstod jeg.
Og dog ønskede jeg ikke at styrte op til hende, ikke at
kaste mig for hendes Fødder, det vilde have bragl mig
i Forlegenhed, men saaledes paa Afstand følte jeg Skjøn
heden af at elske hende og af at turde haabe at blive
elsket. Symphonien var forbi. Lysekronen hævede sig,
mit Øie fulgte dens Bevægelse, den kastede for sidste
Gang sit Skin over første Etage og over hende. Et
Tusmørke udbredte sig, denne Belysning forekom mig
endnu skjønnere, endnu mere sværmerisk. Tæppet rullede
op. Endnu engang var det mig, som skuede jeg ind i
en Drøm, da jeg stirrede efter hende. Jeg vendte mig
om. Stykket begyndte. Kun hende vilde jeg tænke
paa og paa min Kjærlighed; Alt hvad der blev sagt til
Ære for den første Kjærlighed, det vilde jeg anvende paa
hende og paa mit Forhold. Der var maaskee Ingen i
hele Theatret, der saaledes skulde forstaae Diglerens
guddommelige Tale, som jeg — og maaskee hun. Tanken
om det mægtige Indtryk gjorde mig allerede stærkere,
jeg følte Mod til den følgende Dag at lade mine lønlige
Følelser bryde frem, de maatte ikke kunne forfeile deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free