- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
282

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282
Theori. Charles er gift, ham kan hun altsaa ikke faae*),
med mindre hun vil komme i Kast med Øvrigheden.
Hun ægter Rinville af tvende Grunde, deels for at hævne
sig paa Charles, deels for at lyde sin Fader. Disse
Grunde synes ikke at tyde paa en Forandring til det
Bedre. Gjør hun det for at hævne sig paa Charles, saa
viser det jo, at hun vedbliver at elske Charles; Motivet
er ganske efter Romanens Logik, og man kan ingenlunde
ansee hende for helbredet. Gjør hun det for at lyde
Faderen, saa maa der enten være kommet en Alvor i
hendes Sjæl, en Anger og Fortrydeise over, at hun har
tilladt sig at have en Fader til Bedste, der dog kun
havde een Svaghed, den at være for god imod hende;
men dette vilde være i Modsigelse med hele Stykket
— eller hendes Lydighed har sin Grund i, at hans Villie
er i Harmoni med hendes Lune, og hun er da atter her
uforandret.
Der skjønnes da ikke i Stykket at være det Mindste,
der antyder, at hendes Valg af Rinville skal være for
nuftigere end alt Andet, hvad hun gjør. Emmelines
Væsen er det uendelige Pjat, hun er ligesaa pjattet ved
Slutningen som i Begyndelsen, og derfor kan man udeelt
forlyste sig ved hele Stykkets comiske Virkning, der
fremkommer derved, at Situationen bestandig er hende
imod. Hun er da ikke forbedret ved Slutningen af
Stykket, ligesaalidet som Erasmus Montan us er det
hos Holberg. Hun er for stor Theoretiker, for god
*) En anden Udvei lod sig maaskee tinde, nåar man lod
Emmeline faae den Idee, at hun vilde nøies med Charles’s
halve Hjerte. Sligt har man jo seet i Romanerne, og det
var da ikke utænkeligt, at det kunde gaae op i sin fulde
Klarhed for Emmeline. Overhovedet er det mærkeligt,
at den hele europæiske Literatur mangler et qvindeligt
Sidestykke til Don Quixote. Skulde Tiden dertil endnu
ikke være kommen, skulde Sentimentalitetens Continent
endnu ikke være opdaget?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free