Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
»
Dialektiker (og ethvert Menneske, der har en fix Idee,
er en Virtuos paa een Stræng) til at lade sig empirisk
overbevise. Charles har været hende utro, hun ægter
Rinville ; men hendes romantiske Samvittighed gjør hende
ingen Bebreidelser. Rolig turde hun træde frem for
Tante Judithe, hvis denne levede, hun turde sige til
hende: „jeg elsker ikke Rinville, jeg har aldrig elsket
ham, jeg elsker kun Charles, og siger endnu : man elsker
kun eengang, og den første Kjærlighed er den sande
Kjærlighed ; men jeg har Agtelse for Rinville, derfor har
jeg ægtet ham og adlydt min Fader" (cfr. fjortende Scene).
Da vil Judithe svare: „ret saa, mit Bara, Lærebogen
tillader i en Anmærkning dette Skridt. Den siger: nåar
de Elskende ikke kunne faae hinanden, da bør det dem
at leve stille hen, og skjøndt de ikke faae hinanden,
skal deres Forhold dog have samme Betydning, som om
de havde faaet hinanden, og deres Liv skal være ligesaa
skjønt og i alle Maader ansees for et Samliv. Det veed
jeg af egen Erfaring. Min første Kjærlighed var en
Seminarist, men han kunde intet Levebrød faae. Han
var min første Kjærlighed og blev min sidste, jeg døde
ugift og han uden Levebrød. Naar derimod den ene
Part bliver den anden utro, da har den anden Lov at
gifte sig, dog saaledes, at hun gjør det paa Grund af
Agtelse."
Naar man da har Valget mellem at nedsætte Scribe s
Stykke til en Übetydelighed ved at paastaae, at der
tindes Noget deri, som ikke lader sig ettervise, eller at
glæde sig over et Mesterstykke ved at kunne forklare
Alt, saa synes Valget let. Stykket er da ikke i endelig
Forstand moraliserende, men i uendelig Forstand vittig!;
det har ingen endelig Hensigt, men er en uendelig Spøg
med Emmeline. Derfor ender Stykket heller ikke. Da
den nye Kjærlighed til Rinville ikkun er motiveret ved
en Forvexling, saa er det ganske vilkaarligl at lade
Stykket høre op. Enten er dette nu en Feil ved Stykket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
