Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
trent saae ud; thi Charles maatte jo omtrent see ud
som han. Dette er imidlertid ingenlunde Tilfældet,
enhver saadan Conseqvents vilde være en Taabelighed.
Det Vittige ligger da deri, at Emmeline i Rinville gjen
kjender En, hun ikke kjender. Det Vittige ligger ikke
i, at hun gjenkjender Rinville, men at det viser sig, at
hun ikke kjender Charles. Som det er gaaet Rinville,
saaledes vilde det gaae ethvert Mandfolk under de samme
Omstændigheder, hun vilde ogsaa have tåget ham for
Charles. Hun forvexler da Rinville med En, hun ikke
kjender, og dette er uneglelig en meget vittig Art af
Forvexling. Derfor har denne Situation en høi Grad af
Sandsynlighed, hvilket man skulde troe var vanskelig!
at forskaffe den. Rinville. er da forsaavidt ogsaa til
Nar, forsaavidt han troer at være kommen eet Skridt
videre. Emmelines Charles er nemlig- et x, et desidera
tur, og man seer her aabenbart, hvad der ellers skeer
i Stilhed, hvorledes saadan en lille Jomfru bærer sig ad
med at danne sig et Ideal. Og dog har hun elsket
Charles i otte Aar, og vil aldrig elske nogen Anden.
Stoder man paa en ganske enkelt Replik, der synes
lidt ucorrect, saa qvitterer Scribe med en Vittighed.
Saaledes Rinvilles Replik: „Gud skee Lov, jeg var bange
for, at jeg var gaaet videre, end jeg ønsker."
Emmeline gjenkjender altsaa Charles, eller rettere,
hun opdager ham. Medens nemlig Rinville ikke, som
man snarest skulde have formodet, faaer at vide, hvor
ledes Charles seer ud, saa faaer Emmeline det at vide,
og det er saare viseligt indrettet, da hun ikke vidste det
iforveien. Situationen er saa vanvittig, at man kan
være tvivlsoin, om man skal sige, at det er Rinville,
der bedrager Emmeline, eller Emmeline, der bedrager
Rinville; thi han er jo paa en Maade bedragen, forsaa
vidt som han har troet, at der virkelig er en Charles
til. Men under alt dette ligger det uendelige Point i,
at Scenen er en Gjenkjendelses-Scene. Situationen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
