- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
298

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298
deri, at han ikke betroer hende Alt, det har hun været
vant til. Dette maa nu være en af hendes Roman-Ideer,
som nok snarere maa forstaaes saaledes, at hun har
været vant til, ligesom i Gjenkjendelses-Scenen, at pjatte
Alt ud for ham. At Charles var vant til at betroe hende
Alt, det veed hun slet ikke af Erfaring, men af Romaner,
hvoraf man ferer, at de Elskende ingen Hemmeligheder
bør have. Om Charles var et forløbent Rasphuuslem,
det vilde ikke forstyrre hende, nåar hun blot faaer sin
erotiske Nysgjerrighed tilfredsstillet derved, at han be
troer hende det. Det Forsøg, Emmeline gjør for, ved
Betragtning af Charles’s Charakteer, at overbevise sig
om Identiteten, maa da ansees for Pjat, der deels be
lyser hendes hele Væsen, deels hendes øvrige Pjat. I
samme Øieblik opgiver hun derfor denne Tankegang og
faaer nu et langt sikkrere Beviis for, at han ikke er den
Samme, da hun opdager, at han ikke har Ringen. Nu
behøver hun intet yderligere Vidnesbyrd mod ham. Hun
indrømmer derfor, at han kunde have gjort hvad han
vilde, det Galeste, eller med andre Ord, forandret sig
saa meget han vilde, han var dog bleven den Samme,
men det at han ikke har Ringen, vidner mod ham.
Emmeline udmærker sig ved en egen Art af abstrakt
Tænkning. Det hun imidlertid efter og ved Abstraktion
beholder tilbage, er ikke saameget Charles’s rene Væsen
som Ringen. Emmeline er at ansee for Ringens Aand,
der lyder den „som Ringen har paa Haand."
Lapierre melder en ny Fremmed. Man bliver enig
om, at det maa være Rinville. Emmeline faaer Ordre
at pynte sig og udbryder nu: „Hvad det er kjedeligt.
Skal jeg nu gaae og pynte mig for den fremmede Mands
Skyld, som jeg ikke kan udstaae; det veed jeg allerede
i Forveien." Ved denne Replik gjøres Tilskueren itide
opmærksom paa Ironien i en af de følgende Situationer.
Overhovedet kan Emmeline smigre sig med at være Iro
niens Kjæledægge. Den feier hende overalt, og bag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free