- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
324

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexeldriften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324
I
hvorledes den kan løbe om med denne; hvor kan det
glæde at have skaaret et Hul i Bordet, at spærre en Flue
ind deri, og gjennem et Stykke Papir at kigge ned paa
den? Hvor underholdende kan det ikke være at hore
det eensformige Tagdryp? Hvilken grundig lagttager
bliver man ikke, ikke den mindste Larm eller Bevægelse
undgaaer En. Her er Yderspidsen af det Princip, der ikke
ved Extensitet men ved Intensitet søger efter Beroligelse.
Jo opfindsommere et Menneske kan være i at for
andre Drifts-Methoden, desto bedre; men enhver enkelt
Forandring ligger dog indenfor den almindelige Regel af
Forholdet mellem at erindre og at glemme. Det er
i disse to Strømninger at hele Livet bevæger sig, og det
gjælder derfor om ret at have dem i sin Magt. Først
nåar man har kastet Haabet overbord, først da begynder
man at leve kunstnerisk ; saa længe man haaber kan
man ikke begrændse sig. Det er ret smukt at see et
Menneske stikke i Søen med Haabets Medbør, man kan
benytte Leiligheden til at lade sig tåge med paa Slæbe
touget, men selv bør man aldrig have det ombord paa
sin Skude, allermindst som Lods; thi det er en troløs
Skibsfører. Haabet var derfor ogsaa den ene af Pro
metheus’s betænkelige .Gaver; istedetfor de Udødeliges
Forudvidenhed gav han Menneskene Haabet.
Glemme — det ville alle Mennesker; og nåar der
møder dem noget Übehageligt, saa sige de altid, hvo
der dog kunde glemme. Men det at glemme er en Kunst,
som maatte være indøvet iforveien. At kunne glemme
beroer altid paa, hvorledes man husker; men hvorledes
man husker, beroer atter paa, hvorledes man oplever
Virkeligheden. Den der med Haabets Fart løber sig
fast, han vil erindre saaledes, at han ikke formaaer at
glemme. Nil admirari er derfor den egentlige Leve
viisdom. Ethvert Livs-Moment maa ikke have mere Be
tydning for En end at man kan, hvad Øieblik man vil,
glemme det; ethvert enkelt Livs-Moment maa fra den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free