- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
325

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexeldriften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

325
\
anden Side have saa megen Betydning for En, at man
hvert Øieblik kan huske det. Den Alder, der husker
bedst, er tillige den glemsomste, det er Barnealderen.
Jo mere poetisk man husker, jo lettere glemmer man,
thi det at huske peotisk er egentlig blot et Udtryk for
at glemme. Naar jeg husker poetisk, saa er der alle
rede foregaaet den Forandring med det Oplevede, hvor
ved det har tabt alt det Pinlige. For saaledes at kunne
erindre, maa man være opmærksom paa, hvorledes man
lever, især hvorledes man nyder. Nyder man frisk væk
indtil det Sidste, tager man bestandig det Høieste med,
som Nydelsen kan give, saa vil man hverken være istand
til at erindre eller til at glemme. Man har da nemlig
intet Andet at erindre end en Overmæthed, som man
kun ønsker at glemme, men som nu plager med en ufri
villig Erindring. Naar man derfor mærker, at Nydelsen
eller et Livs-Moment for stærkt river En hen, da holder
man et Øieblik inde og erindrer. Der er intet Middel,
der bedre giver Afsmag for at vedblive for længe. Man
holder fra Begyndelsen af Styr paa Nydelsen, sætter ikke
alle Seil til for enhver Beslutning; man hengiver sig
med en vis Mistro, først da er man istand til at gjøre
det. Ordsprog til Løgner, der siger, at man ikke paa
eengang kan have baade i Sæk og i Pose. Vel forbyder
Politiet at bære hemmelige Vaaben, og dog er intet
Vaaben saa farligt som den Kunst at kunne erindre.
Det er en egen Følelse, nåar man midt i Nydelsen seer
paa den for at erindre.
Naar man saaledes har perfektioneret sig i den Kunst
at glemme og den Kunst at erindre, saa er man istand
til at spille Fjæderbold med hele Tilværelsen.
Paa Kraften til at glemme kan man egentlig maale
et Menneskes Elasticitet. Den, der ikke kan glemme,
ham bliver der ikke Meget af. Om der nogensteds
skulde sprudle en Lethe, veed jeg ikke, men det veed
jeg, at denne Kunst kan udvikles. Den bestaaer dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free