- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
342

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342
offre Alt. Naar Sagen var kommen saa vidt, da brød
han af, uden at der fra hans Side var skeet den mindste
Tilnærmelse, uden at der var faldet et Ord om Kjær
lighed, end sige en Erklæring, et Løfte. Og dog var
det skeet, og den Ulykkelige beholdt Bevidstheden derom
dobbelt bittert, fordi hun ikke havde det Mindste at be
raabe sig paa, fordi hun bestandig maatte omtumles af
de forskjelligste Stemninger i en rædsom Hexedands,
nåar hun snart gjorde sig Bebreidelser, tilgav ham, snart
gjorde ham Bebreidelser, og nu, da dog Forholdet kun
i uegentlig Forstand havde havt Virkelighed, bestandig
maatte kæmpe med den Tvivl, om det Hele ikke var en
Indbildning. Ingen kunde hun betroe sig til; thi hun
havde egentlig ikke Noget at betroe dem. Naar man
har drømt, kan man forfelle Andre sin Drøm, men det,
hun havde at forfelle, var jo ingen Drøm, det var Vir
kelighed, og dog, saasnart hun vilde udsige det til en
Anden, lette det bekymrede Sind, saa var det Intet. Det
følte hun meget vel selv. Intet Menneske kunde faae
fat derpaa, neppe hun selv, og dog hvilede det med en
ængstende Tyngde paa hende. Saadanne Oftere vare
derfor af en ganske egen Natur. Det var ikke ulykke
lige Piger, som udstødte, eller i den Tanke at de vare
udstødte af Samfundet, græmmede sig sundt og stærkt,
engang imellem, nåar Hjertet blev for fuldt, gav det
Luft i Had eller Tilgivelse. Der var ingen synlig For
andring foregaaet med dem; de levede i sædvanlige For
hold, agtede som altid, og dog vare de forandrede, ufor
klarlig! næsten for dem selv, übegribeligt for Andre.
Deres Liv var ikke som hines knækket eller brudt, det
var bøiet ind i dem selv; tabte for Andre, søgte de for
gjæves at finde dem selv. I samme Betydning som man
kunde sige, at hans Vei gjennem Livet var usporlig (thi
hans Fødder vare saaledes indrettede, at han beholdt
Sporet under dem, saaledes forestiller jeg mig bedst
hans uendelige Reflekteerthed i sig selv), i samme For

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free