- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
343

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

343
stand faldt der intet Offer for ham. Han levede altfor
meget aandeligl til at være en Forfører i almindelig
Forstand. Stundom antog han dog et parastatisk Legeme,
og var nu lutter Sandselighed. Endogsaa hans Historie
med Cordelia er saa forviklet, at det var ham mulig! at
træde op som den Forførte, ja selv den ulykkelige Pige
kau stundom være raadvild derom; ogsaa her er hans
Fodspor saa utydelig!, at ethvert Beviis er umulig!.
Individerne have for ham blot været Incitament, han
kastede dem af sig, ligesom Træerne ryste Blade af —
han foryngedes, Løyet visnede.
Men hvorledes det seer ud i hans eget Hoved?
Som han har ledet Andre vild, saa tænker jeg, han
ender med selv at løbe vild. De Andre har han ledet
vild ikke i udvortes Henseende, men i indvortes dem
selv betræffende. Der er noget Oprorende i, nåar et
Menneske fører en Vandrer, der er raadvild om Veien,
paa uriglige Stier, og nu lader ham ene i sin Vildfarelse,
og hvad er dog dette i Sammenligning med at bringe et
Menneske til at løbe vild i sig selv. Den vildfarende
Vandrer har dog den Trøst, at Egnen bestandig forandrer
sig om ham, og med hver Forandring fødes der et Haab
om at tinde en Udvei; den, der løber vild i sig selv,
har ikke saa stort et Territorium at bevæge sig paa;
han mærker snart, at det er et Kredsløb, som han ikke
kan komme ud af. Saaledes tænker jeg det vil gaae
ham selv efter en endnu langt forferdeligere Maalestok.
Jeg kan intet Qvalfuldere tænke mig end et intrigant
Hoved, der taber Traaden, og nu vender hele sit Skarp
sind mod sig selv, idet Samvittigheden vaagner og det
gjælder om at rede sig ud af dette Vilderede. Forgjæves
har han mange Udgange paa sin Rævehule; i det Øie
blik hans ængstede Sjæl allerede troer at see Daglyset
falde ind, viser det sig, at det er en ny Indgang, og
saaledes søger han som et opskræmmet Vildt, forfulgt af
Fortvivlelsen, bestandig en Udgang og finder bestandig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free