Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
blikke, hun er bedøvet i en unaturlig Exaltation. I saa
danne Momenter erindrer hun ham ikke blot, hun opfatter
ham med en clairvoyance, som kun viser, hvor stærkt hun
er udviklet. Hun seer da ikke Forbryderen i ham, men
heller ikke det ædle Menneske, hun føler ham blot
æsthetisk. Hun har engang skrevet mig en Billet til,
hvori hun udtaler sig om ham. „ Stundom var han saa
aandelig, at jeg følte mig tilintetgjort som Qvinde, til
andre Tider saa vild og lidenskabelig, saa attraaende,
at jeg næsten skjælvede for ham. Stundom var jeg som
fremmed for ham, stundom hengav han sig ganske; nåar
jeg da slyngede min Arm om ham, da var undertiden
pludselig Alt forandret, og jeg omfavnede Skyen. Dette
Udtryk kjendte jeg, før jeg kjendte ham, men han har lært
mig at forstaae det; nåar jeg brager det, tænker jeg
altid paa ham, som jeg tænker hver min Tanke kun ved
ham. Jeg har altid elsket Musik, han var et mageløst
Instrument, altid bevæget, han havde et Omfang, som
intet Instrument har det, han var et Indbegreb af alle
Følelser og Stemninger, ingen Tanke var ham for høi,
ingen for fortvivlet, han kunde bruse som en Efteraars
storm, han kunde hviske uhørlig!. Ikke et Ord af mig
blev uden Virkning, og dog kan jeg ikke sige, at mit
Ord ikke forfeilede sin Virkning; thi hvilken det vilde
gjøre, var mig umuligt at vide. Med en übeskrivelig,
men bemmelighedsfuld, salig, unævnelig Angst lyttede
jeg til denne Musik, jeg selv fremkaldte, og dog ikke
fremkaldte, altid var der Harmoni, altid rev han mig
hen."
Forferdelig! er det for hende, forferdeligere vil det
blive for ham, det kan jeg slutte deraf, at jeg selv
neppe kan beherske den Angst, der griber mig, hver
Gang jeg tænker paa den Sag. Ogsaa jeg er reven
med ind i det Taage-Rige, i den Drømme-Verden, hvor
man hvert Øieblik bliver ræd for sin egen Skygge. For
gjæves søger jeg ofte at løsrive mig derfra, jeg følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
