- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
352

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352
i Dem, fordi det er som om den forgjæves søgte det,
hvorpaa den kan hvile sig, ja gyser De endnu, etterat
den har fundet det, saa træk hurtig den anden Fod til,
hvo vilde vel være saa grusom at lade Dem svæve i
denne Stilling, hvo saa uskjøn, saa langsom i at følge
det Skjønnes Aabenbarelse. Eller frygter De endnu nogen
Uvedkommende, Tjeneren dog vel ikke, mig ei heller,
thi jeg har jo allerede seet den lille Fod, og, da jeg er
Naturforsker, har jeg af Cuvier lært deraf med Sikker
hed at gjøre Slutninger. Altsaa rask til! Hvor denne
Angst forhøier Deres Skjønhed. Dog Angst er ikke
skjøn i og for sig, den er det kun, nåar man i samme
Øieblik seer den Energi, der overvinder den. Saaledes.
Hvor fast staaer nu ikke denne lille Fod. Jeg har lagt
Mærke til, at Piger, der have smaa Fodder, i Alminde
lighed staae fastere end de mere pedestriske storfoddede.
— Hvo kunde nu tænke det? Det strider mod al Er
faring; man løber ikke nær saa let Fare for at Kjolen
bliver hængende, nåar man stiger ud, som nåar man
springer ud. Men saa er det jo altid betænkeligt for
unge Piger at kjøre i Karreet, de komme tilsidst til at
blive i den. Kniplingerne og Strimlerne ere forlorne,
og dermed er den Sag forbi. Der er intet Menneske,
der har seet Noget; der viser sig riglignok en mørk
Figur, indsvøbt indtil Øinene i en Kappe; man kan ikke
see, hvorfra han kommer, den Lygle skinner En lige i
Øiet; han passerer Dem forbi i det Moment, da De vil
træde ind ad Gadedøren. Netop i Afgjørelsens Sekund
styrter et Sideblik sig over sin Gjenstand. De rødmer,
Barmen bliver for fuld til at kunne udgyde sig i et
Aandedrag; der er en Forbittrelse i Deres Blik, en stolt
Foragl; der er en Bøn, en Tåare i Deres Øie; begge
Dele ere lige skjønne, jeg tager med lige Ret mod
begge; thi jeg kan ligesaa godt være det Ene som det
Andet. Men jeg er dog ondskabsfuld — hvad Nummer
har vel Huset? hvad seer jeg, en offentlig Udstilling af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free