- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
353

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

353
Galanteri-Varer; min übekjendte Skjønne, det er maaskee
oprørende af mig, men jeg følger den lyse Vei
Hun har glemt det Forbigangne, ak ja, nåar man er
sytten Aar gammel, nåar man i denne lykkelige Alder
er ude at gjøre Indkjøb, nåar man til hver enkelt større
eller mindre Gjenstand, man tager i Haanden, knytter
en unævnelig Glæde, da glemmer man let. Hun har
endnu ikke seet mig; jeg staaer ved den anden Side af
Disken, langt borte for mig selv. Der hænger et Speil
paa den modsatte Væg; hun tænker ikke derpaa, men
Speilet tænker derpaa. Hvor tro har det ikke opfattet
hendes Billede, som en ydmyg Slave, der viser sin
Hengivenhed ved Troskab, en Slave, for hvem hun vel
har Betydning, men som ingen Betydning har for hende,
som vel tør fatte hende, men ikke omfatte hende. Det
ulykkelige Speil, som vel kan gribe hendes Billede, men
ikke hende; det ulykkelige Speil, der ikke kan gjemme
hendes Billede i sin Løndom, skjule det for hele Verden,
som tværtimod kun kan forraade det til Andre som nu
til mig. Hvilken Qval, hvis et Menneske var saaledes
dannet. Og er der dog ikke mange Mennesker, der ere
saaledes, der Intet eie uden i det Øieblik, da de vise
Andre det, der blot gribe Overfladen, ikke Væsenet, tabe
Alt, nåar dette vil vise sig, saaledes som dette Speil
vilde tabe hendes Billede, hvis hun ved et eneste Aande
drag vilde forraade sit Hjerte for det. Og dersom et
Menneske ikke var istand til at eie et Erindringens
Billede selv i Nærværelsens Øieblik, saa maatte han jo
altid ønske at være i Afstand fra Skjonheden, ikke saa
nær, at det jordiske Øie ikke kan see hvor skjønt det
er, han holder omsluttet, og som det udvortes Øie har
tabt, som han vel kan vinde igjen for det udvortes Syn
ved at fjerne det fra sig, men som han ogsaa da kan
have for Sjælens Øie. nåar han ikke kan see Gjenstanden,
fordi den er ham for nær, nåar Læbe er lukket mod
Læbe Hvor er hun dog skjøn! Stakkels Speil.
Enten-Eller. 1. 5. Udg. 23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free