- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
361

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

361
Pige vente paa sig. Nei da er jeg et ganske anderledes
paalideligt Menneske! Det bliver vel bedst at tiltale
hende, nåar hun nu for femte Gang passerer mig forbi.
„Tilgiv min Dristighed, skjønne Frøken, De søger vist
Deres Familie heroppe, De er flere Gange gaaet mig
hurtigt forbi, og idet mit Øie fulgte Dem, har jeg be
mærket, at De stedse er standset i det næstsidste Værelse,
maaskee er De uvidende om, at der er endnu et Værelse
indenfor, muligen traf De der dem, De søger." Hun
neier for mig; det klæder hende godt. Leiligheden er
gunstig, det glæder mig, at Mennesket ikke kommer,
man fisker altid bedst i rørte Vande; nåar en ung Pige
er i Sindsbevægelse, kan man med Held vove meget, som
ellers vil mislykkes. Jeg har bukket for hende saa høfligt
og fremmed som muligt, jeg sidder atter paa min Stol, seer
paa mit Landskab og holder Øie med hende. Strax at
folge var for meget vovet, det kunde synes jeg var paa
trængende, og saa er hun strax paa sin Post. Nu er
hun i den Formening, at jeg tiltalte hende af Deeltagelse,
og jeg er vel anskreven. — Der er ikke en Sjæl i det
inderste Værelse, det veed jeg godt. Eensomhed vil
virke gavnligt paa hende; saa længe hun seer mange
Mennesker omkring sig, er hun urolig, nåar hun er ene,
bliver hun vel stille. Ganske rigtigt, hun bliver derinde.
Om lidt kommer jeg en passant til; jeg har Ret til en
Replik endnu, hun skylder mig jo saa godt som en
Hilsen. — Hun har sat sig ned. Stakkels Pige, hun
seer saa veemodig ud; hun har grædt, troer jeg, eller
idetmindste havt Taarer i Øiet. Det er oprørende —at
volde en saadan Pige Taarer. Men vær rolig, Du skal
blive hævnet, jeg skal hævne Dig, han skal faae at vide
hvad det er at vente. — Hvor er hun skjøn, nu da de
forskjellige Kastevinde have lagt sig, og hun hviler i een
Stemning. Hendes Væsen er Veemod og Smertens Har
moni. Hun er virkelig indtagende. Hun sidder der i
Reisetøiet, og dog var det jo ikke hende, der skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:43:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free