- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
363

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363
kunne gjenkjende hende. Nu er hun flygtet bort, og min
Sjæls Øie søger forgjæves at indhente hende med sin
Længsel. — Jeg gik paa Langelinie, skjødesløs tilsynela
dende og uden at agle paa min Omgivelse, skjøndt mit
speidende Blik Intet lod übemærket, da faldt mit Øie paa
hende. Det festede sig urokkeligt paa hende, det lyst
rede ikke mere sin Herres Villie; det var mig umulig!
at foretage nogen Bevægelse dermed, og ved denne at
overskue den Gjenstand, jeg vilde see, jeg saae ikke, jeg
stirrede. Som en Fægler, der bliver liggende i Udfaldet,
saaledes blev mit Øie uforandret, forstenet i den eengang
antagne Retning. Det var mig umuligt at slaae det ned,
umulig! at trække det ind i mig selv, umulig! at see,
fordi jeg saae altfor meget. Det Eneste, jeg har beholdt
tilbage, er, at hun havde en grøn Kaabe paa, det er det
Hele, det kan man kalde at fange Skyen istedetfor Juno;
hun er jo sluppen fra mig som Joseph fra Potiphars
Hustru og har blot ladet sin Kappe tilbage. Hun fulgtes
med en gammelagtig Dame, der saae ud til at være
hendes Moder. Hende kan jeg beskrive fra Top til Taa,
og det uagtet jeg egentlig slet ikke saae paa hende,
men i det Høieste en passant tog hende med. Saaledes
gaaer det. Pigen gjorde Indtryk paa mig, hende har
jeg glemt; den Anden har ikke gjort Indtryk paa mig,
hende kan jeg huske.
d. 11
Endnu holdes min Sjæl bestandig hildet i den samme
Modsigelse. Jeg veed, jeg har seet hende, men jeg veed
ogsaa, at jeg har glemt det igjen, dog saaledes, at den
Rest af Erindring, der blev tilbage, ikke vederqvæger.
Med en Uro og en Heftighed, som stod min Velferd paa
Spil, fordrer min Sjæl dette Billede, og dog viser det
sig ikke, jeg kunde rive mit Øie ud for at straffe det
for dets Glemsomhed. Naar jeg da har raset i Utaal
modighed, nåar der bliver Stilhed i mig, da er det Uge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free