- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
365

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

365
jeg bygger derpaa, ligesom Alcedo ispida bygger Rede
paa Havet.
De kalkunske Haner bruse op, nåar de see Rødt,
saaledes gaaer det mig, nåar jeg seer Grønt, hver Gang
jeg seer en grøn Kaabe; og da mit Øie ofte bedrager
mig, saa strande stundom alle mine Forventninger paa
en Porteur fra Frederiks-Hospital.
d. 20.
Man maa begrændse sig, det er en Hovedbetingelse
for al Nydelse. Det synes ikke, at jeg saa snart skal
faae nogen Oplysning om den Pige, der udfylder min
Sjæl og al min Tanke saaledes, at Savnet næres. Jeg
vil nu forholde mig ganske rolig; thi ogsaa denne Til
stand, den dunkle og übestemte men dog stærke Rørelse,
har sin Sødme. Jeg har altid holdt af i en maaneklar
Nat at ligge i en Baad ude paa en eller anden af vore
deilige Indsøer. Jeg trækker da Seilene ind, Aarerne
op, tager Roret af, lægger mig saa lang jeg er og skuer
op i Himlens Hvælving. Naar Bølgerne vugge Baaden ved
deres Bryst, nåar Skyerne drive stærkt for Vinden, saa
Maanen et Øieblik forsvinder og atter viser sig, saa
finder jeg Ro i denne Uro; Borgernes Bevægelse dysser
mig, deres Larmen mod Baaden er en eensformig Vugge
sang, Skyernes hastige Flugt, Afvexlingen i Lys og
Skygge beruser mig, saa jeg drømmer vaagen. Saaledes
fegger jeg mig nu ogsaa hen, tager Seilene ind, Roret
af, Længsel og utaalmodig Forventning tumler mig i
deres Arme; Længsel og Forventning bliver stillere og
stillere, saligere og saligere: de pusle mig som et Barn,
over mig hvælver Haabets Himmel sig, hendes Billede
svæver mig forbi som Maanens, übestemt, snart blen
dende mig med sit Lys, snart med sin Skygge. Hvor
megen Nj-delse i saaledes at sqvulpe paa et bevæget
Vand — hvor megen Nydelse i at bevæges i sig selv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free